Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af. Saa kastede han Oksen, greb Sverdet, huggede med det og
vergede sig med Skjoldet. De sogte nu haardt ind paa ham,
men han vergede sig mandig, saa det blev en haard Kamp. Gisle
dræbte to Mand, saa at nu var der faldt fire. Eyolv bad dem gaa
paa som Karer; »det faar ikke hjælpe, hvad vi maa daie, naar vi
bare faar gjort, hvad vi skal.« Men som de mindst ventede det,
lob Gisle op paa en Fjeldknaus, som heder Einhammeren; der
vendte han sig atter mod dem og vergede sig. Nu tyktes de at
være værre famé end nogensinde; fire af dem var faldne, og de
andre var trætte og saarede. Der blev da en Stans i Kampen;
men Eyolv eggede dem igjen og lovede dem Guld og gronne Skove,
om de kunde faa fat i Gisle. Evolvs Flok var udvalgte Mænd,
baade i Mod og Styrke.
Den f0rste, som gik paa igjen, var en, som hed Svein ; men
Gisle hug til ham, ktevede ham ned til Skuldrene og slang ham ud
for Knausen. Det tyktes dem nu, som om dette Mandefald aldrig
skulde tage Ende. Gisle sagde til Eyolv: »Jeg vilde nok gjerne,
at de tre Hundreder i Solv, som du har taget for mit Hoved, skulde
blive dyrekjobte, og at du vilde give tre Hundreder til, at vi aldrig
havde mod tes; du har kun Skam af dit Mandetab.«
De sogte nu at hitte paa Raad; selv om det skulde gjælde
Livet, vilde de ikke vende om. De satte ind paa ham fra begge
Sider, og i forste Række gik Eyolvs to Frænder, Thore og Thord.
begge djerve Karle ; Angrebet var baade heftigt og haardt, og
de fik givet ham nogle Saar med sine Spyd; men han vergede
sig med stor Tapperhed, og han gav dem saa mange Sten og Hug,
at ingen kom fra det uden Saar; thi Gisle traf, hvor han slog til.
Eyolv og hans Frænder gik tappert paa; de skjonte, det var deres
/Ere og Anseelse, det gjaldt. De stak til ham med Spydene, saa
Indvoldene faldt ud; men han svobte dem ind i Skjorten og bandt
under med Rebet. Han bad dem bie lidt. »Nu ser I den Ende
paa Sagen, som I havde onsket,« sagde han; og saa kvad han sin
sidste Vise og sprang ud for Klippen, hug Eyolvs Frænde Thord i
Hovedet med Sverdet, klovede ham ned til Beltestedet, faldt selv
over ham og var straks dod.
Gisle havde saa mange og store Saar, at det tyktes et Under,
og hans Modstandere har sagt, at han aldrig veg, og at de ikke
saa, at hans sidste Hug var daarligere end hans forste.
Eyolv för nu selv tolvte sorpaa til Bork den digre og sagde.
hvorledes alt var gaaet til: Bork blev glad og bad sin Kone Thordis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
