- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
140

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saa gik han ombord paa det Skib, han skulde fare udenlands
med; det eiedes af en Mand, som hed Havlide; han var Farmand
og var selv med. Grette lagede sig et Leie under Skibsbaaden og
og vilde ikke rore sig til nogen Ting, hverken ti! at ose eller til at
passe Seilet eller noget af det, han skulde, han, ligesom de andre;
heller ikke vilde han kjobe sig fri. De seilede sor om Reykjanes,
og da de var komne saa langt, at de havde tabt Landet af Sigte,
fik de hoi Sjo. Skibet var temmeligt la;kt og stod sig daarlig i
Sjögången, og Mandskabet led ondt. Men Grette laa og digtede
Viser, og det syntes Folkene meget ilde om. En Dag, da Veiret
var baade hvast og koldt, raabte de paa ham og bad ham tage i;
»for vi er valne paa Naeverne.« Grette saa op og kvad:

»Godt det er, om hver en Finger
stivner paa slige usle Karle.«

De fik ham ikke til at tage sig noget for og blev endnu sindtere
end for, sagde, at han skulde nok komme til at undgjadde for sine
Nidviser og sin lovlose Faerd. »Du vil nok heller liggc og klappe
Styrmandens Kone end gjore din Pligt ombord,« sagde de, »og
sligt er ikke til at taale.«

Endelig gik Havlide til ham og kvad en Vise. Kvinden Vilde,
at han skulde bruge sig, sagde han i Visen. Da stod Grette straks
op, kvad en Vise og sagde, at den lyse Kvinde vilde tenke ilde
om ham, hvis han bare lod de andre arbeide. Dermed lob han
agterud til Oserummet og spurgte, hvad han skulde gjore. Dengang
var der ikke Pumper paa Skibene, de oste med Botter eller Stamper;
og det var baade et haardt og et vaadt Arbeide; de havde to
Botter, slig at den ene gik ned, mens den anden gik op. Folkene
bad Grette fylde Botterne; nu skulde de se, hvad han duede til,
sagde de. Han gik ned og begyndte at fylde Botterne; to Mand
skulde tomme dem; men det varede ikke laenge, for de var aldeles
forkomne af Trasthed; saa skiftedes fire Mand om det; men det
gik ikke bedre med dem. Og det siges, at tilslut maatte der otte
Mand til for at holde det gaaende; men da var ogsaa Skibet lens.

Fra den Tid begyndte Folkene at tale anderledes om Grette;
nu havde de seet, hvad Kar han var, og siden var han den, som
tog mest i af dem allesammen, naar det trasngtes.

Det bar nu langt udover mod Ost; det var tet Taage, og en
Nat vidste de ikke Ordet af det, for de havde seilet Skibet op paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free