- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
148

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjorn var en stor Skoier, der havde meget fore; han blev
trolig fulgt af mange unge Maend, og de drev ofte sit Spil om
Natten.

Saa haendte det engang i Begyndeisen af Vinteren, at en
glu-bende Bjorn 10b fra sit Hi og blev saa vond, at den hverken
spa-rede Mennesker eller Dyr. Og Folk mente, at det var Bjorn og hans
Kamerater, der havde vaekket Björnen med sin Spektakel. Dyret
draebte en hel Maengde Kvaeg for Folk, og den, som led mest Skade
af det, var Thorkel; thi han var rigeste Mand i Bygden. En Dag
bod han sine Hjemmemaend lede efter Björnens Hi; de fandt
det mellem Klipperne nede ved Sjoen; der var en hoi Knaus, og
paa Forsiden af den var der en Hule, hvortil der forte en eneste
Sti; under Hulen var der en steil Styrtning med Ur under, saa det
var den visse Dod for dem, som styrtede ned.

Der laa Björnen i Hi om Dagen, men naar det led paa Kvelden,
luskede den jevnlig af. Intet Hegn eller Gjerde kunde staa sig mod
den, og heller ikke nyttede Hundene noget, saa Folk syntes, de
varilde farne. Bjorn, Thorkels Fraende, sagde, at det meste var gjort
nu, de havde fundet Björnens Hi; »og nu skal jeg prove en Leg
med min Navne,« sagde han; men Grette lod, som han ikke horte,
hvad Bjorn sagde.

Det haendte nu ofte om Kveldene, naar de andre- var gaaet
tilsengs, at Bjorn gik ud, og en Nat gik han op til Hiet; hanskjonte,
at Björnen var der; thi den brummede iltert. Han lagde sig ned
ved Stien med Skjoldet over sig; han agtede at vente, til Dyret
gik bort, som det pleiede. Men Bamsen havde veiret Manden og
blev liggende en Stund. Bjorn blev meget sovnig, der han laa, og
kunde ikke holde sig vaagen. Idetsamme gik Dyret ud af Hiet,
og da det saa Manden ligge der, greb det til med Labberne, trak
Skjoldet af ham og kastede det udfor Fjeldet. Bjorn vaagnede, för
op og tog tilbens hjemover; men det var ikke langtfra, at Bamsen
havde faaet Tag i ham. Hans Kamerater havde holdt Udkig med
ham og seet det hele; naeste Morgen fandt de Skjoldet og gjorde
sig meget lystige over ham.

Ved Juletider gik Thorkel selv til Hiet i Folge med syv Mand
og blandt dem Bjorn og Grette. Grette havde paa sig en lodden
Kappe, som han lagde -fra sig, mens de sogte efter Dyret. Det
var ikke let at komme ind paa det, thi man kunde kun angribe
det med Spyd, og dem opfangede det med Tamderne. Bjorn eggede
dem sterkt, men selv vogtede han sig vel for at komme for naer;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free