Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er det for nogen Tamger, du har til Armer Du kan vel knapt
have et K vindfolks Krafter.« »Det kan gjerne v it re,« sagde
Thor-stein; »men det skal du vide, at hvis ikke disse spinkle Armene
kom at hevne dig, vilde du komme til at ligge uhevnet. Ingen kan
vide, hvordan det gaar, for det er forbi.« Mere er der ikke fortalt
om denne Samtale.
Da det led ud paa Vaaren, för Grette til Island. Bradrene
skiltes i Venskab; de saaes aldrig mer.
Om Sommeren for Tingtid kom der et Skib til Island og lagde
til ved Gaasar. Der blev da fortalt om Grettes Faerd; ogsaa
Ilde-branden blev spurgt. Ved denne Tidende blev Thore paa Gard
forfaerdelig vred og mente, at han skulde nok hevne sig paa Grette
for Sonnernes Dod. Han red tiltings med et talrigt Folge og kom
der frem med sin Sag; men det tyktes Folk, at der ikke var noget
at gjore med det, siden der ikke var nogen til at svare paa Klagen.
Thore sagde, at han bare vilde, at Grette skulde erklaeres fredlos
over hele Landet for slig Udaad. Da sagde Skafte Lovsigemand:
»Visselig er dette en stor Udaad, hvis det er slig, som det er sagt.
Men oftest faar man bare hore den halve Sandhed, naar kun den
ene forer Ordet; og naar noget er tvilsomt, vil de fleste tro det
vaerste. Derfor vil jeg ikke domme Grette fredlos, som Sagen nu
staar.« Thore var en stor og maegtig Hövding og havde mange
Stormasnd til Venner; han drev saa paa Sagen, at det ikke nyttede
at gjore Modstand; han fik Grette domt fredlos og var siden hans
vaerste Fiende. Han satte straks Pris paa hans Hoved som paa en
anden Skoggangsmand. Derefter red han hjem.
Ud paa Sommeren kom Grette til Hvitaaen i Borgarfjord, og
der fik han hore tre Tidender, at hans Far var dod, at hans Bror Atle
var draebt af Thorbjorn Oksnamegin, og at han selv var domt fredlos.
Men Folk sagde, at det gjorde ikke nogen Förändring i Grettes Sirid,
han blev ikke ugladere end for. Han red nordover og kom hjem til
Bjarg midt om Natten; alle paa Gaarden laa og sov undtagen hans Mor.
Han gik ind en Bagdor, som han kjendte fra gammelt, og famlede sig
frem til Moderens Seng. Hun spurgte, hvem det var, og han sagde
det Hun reiste sig op i Sengen, omfavnede ham, sukkede dybt og
sagde: »Vaer velkommen, Frasnde; kun stakket Glaede har jeg af mine
Sonner; han, som var mig til storst Nytte, han er draebt; du er fredlos
soin en anden Ubodsmand, og den tredie er saa ung, at han ikke
duer til noget endnu.« »Der er et gammelt Ord, som siger,« sagde
Grette, »at bedste Bod for Sorg er at bie paa en ny. Ogsaa er der
Vore F.Tedres Liv. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
