Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grette blev ikke Isenge paa Tinget. Bonderne bad ham give
Afkald paa Oen; men det vilde han ikke, saa der kom de ikke
nogen Vei. Han för da tilbage, og glad var Illuge, da han kom
hjern.
Smaabonderne begyndte nu at snakke om, at der var lidet
Gavn i at eie Part i Drango, og de bod sig at saelge til
Thords-sonnerne; men de blev enige om, at den, som vilde kjobe, skulde
drabe Grette eller skaffe ham bort fra 0en paa anden Vis.
Thorbjorn Ongul sagde, at han skulde ikke spare sig mod Grette,
der-iom de vilde betale ham for det. Hans Bror Hjalte overlod ham
da sin Part af Oen, og det samme gjorde de fleste af Eierne, saa
han fik en stor Del af den for godt Kjob; men saa bandt han sig
ogsaa til at skafte Grette bort.
Udpaa Sommeren för Thorbjorn med en fuldt bemandet Skude
til Drango. Grette og hans Kamerater gik frem paa Klippen, og
saa taltes de ved. Thorbjorn bad Grette forlade 0en med det
gode, men det vilde han ikke hore paa. »Det kan vaere, jeg kunde
vaere dig til god Hjaelp, hvis du nu vilde reise,« sagde Thorbjorn;
»mange at Bonderne har nu overladt mig sine Parter i 0en.« »Da
vil jeg nu slet ikke fare bort,« sagde Grette; »godt er det, at detbare
er os to om den; vaerrevar det, om jeg skulde have alle
Skagefjordin-gerne imod mig. Vi vil ikke spare os, nogen af os, og heller ikke vil
nogen af os plages af andre Folks Venskab. Du behover ikke at
umage dig herhen oftere; det nytter ikke noget.« »Alt skal have
sin Tid,« sagde Thorbjorn, »og din Dag kommer vel ogsaa.« »Det
faar vi se,« sagde Grette, og dermed skiltes de.
Saa er sagt, at da Grette havde vaeret to Vintre paa Drango,
havde han slagtet alle Sauerne saa naer paa en spraglet Vasder med
store Horn; den havde de stor Moro af, for den var saa tam, at
den stod udenfor og ventede paa dem og lob efter dem, hvor de
gik; om Kvelden gik den hjem til Skaalen og skrabede med
Hor-nene opefter Doren. De likte sig forresten godt paa 0en, der var
fuldt op af Fugle og /Eg, inen Ved var det vaerre for. Grette lod
derfor ofte Trallen gaa til Stranden for at tage, hvad der drev iland.
Brodrene havde ikke andet Arbeide end at gaa paa Fuglefangst,
naar de havde Lyst; men Trallen blev kjed af si t Arbeide og
begyndte at bruge Mund og blive mindre paapasselig. Han havde at
passe Ilden om Xatten, og Grette bad ham passe godt paa; thi de
havde ikke nogen Baad. En Nat haendte det, at Ilden gik ud for dem.
Grette blev sindt og sagde til Glaum, at han havde fortjent Prygl;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
