Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smerterne i Saaret tog til, saa hele Benet svulmede op, og der
gik Svul i det baade oppe og nede, saa det saa ud, som det bar
mod Doden. Illuge sad over ham baade Nat og Dag og brod sig
ikke om noget andet; der var nu gaaet over en Uge, siden Grette
huggede sig,
Thorbjorn Ongul sad hjemme paa Gaarden, lidet fornoiet med, at
han ikke fik Bugt med Grette. Saa var det en Uges Tid efteråt
Kjaerringen havde galdret Roden, at hun kom og spurgte, om han
ikke agtede at se til Grette. Thorbjorn samlede Folk for at
seile over til Drango. Alle. som stod paa Land, syntes, det var
umuligt for dem at seile i sligt Veir, men de heiste Seil, og
Skuden gik i strygende Fart over Fjorden; ude paa Dybet stilnede
Vinden af, og om Kvelden kom de til Drango. Stigen var ikke
trukken op, og saa gik de op paa Oen og saa sig om; taet ved
Op-gangen saa de en Mand, som laa og snorkede. Thorbjorn kjendte
Glaum, gik hen til ham og slog ham med Hjaltet under Oret, saa
Slyngelen vaagnede. »Daarlig staar det til med den, som skal stole
paa dig for Livet sit,« sagde han. »Nu begynder de igjen; synes
I, jeg har det for godt her jeg ligger i Kulden,« sagde Glaum. »Er
du rent fra Vettet, dur« sagde Thorbjorn, »skjonner du ikke, at deter
jeres Fiender, som er komne for at draebe jer alle?« Da Glaum saa,
hvem det var, sagde han ikke et Ord, men skreg op af alle Kraefter.
»Nu holder du op at skrige,« sagde Thorbjorn, »eller ogsaa draeber
jeg dig.« Da taug Glaum, som om han var puttet under Vandet.
»Er Brodrene i Skaalen ?« spurgte Thorbjorn. »Hvorfor er de ikke
ude paa Fjeldetr« »Aa, det staar daarlig til her,« sagde Glaum;
»Grette er dodssyg, og Illuge sidder og vaager hos ham.«
Saa gik de op til Huset og rendte haardt mod Doren.
»Vse-deren stänger paa Doren, Bror,;< sagde Illuge. »Og han farer ikke
med Lempe,« sagde Grette. Idetsamme brast Doren isonder. Illuge
sprang op, tog sine Vaaben og vergede Doren, saa de ikke kom
ind. De kjiempede laenge; men de kom ikke nogen Yei undtagen
med Spyd, og dem hug Illuge alle Skafterne af. Da de saa, at
dette ikke nyttede noget, lob de .op paa Skaalen og rev Taget af.
Nu kom Grette paa Benene; han trev et Spyd, stak det mellem
Bjelkerne og jog det igjennem en al Haldor paa Havs Huskarle.
Thorbjorn bad dem gaa varsomt frem og tage sig vel iagt. De
brod Taget af ved Enderne af Moningen og gav sig saa ilag med
Moningen, til de fik den isonder. Grette laa paa Knae og kunde
ikke reise sig. Idetsamme de sprang ned i Stuen, greb han Sakset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
