Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saare glade over, at de uden Moie havde faaet Tag i disse
Ildgjer-ningsmasnd, og nu skulde de nok klare de andre ogsaa, mente de.
Kjartan för ud ti! Holmen for anden Gang. Holmvéeringeme
spurgte, hvorfor ikke Kameraterne var med. Kjartan sagde, at de
var saa glade, at de havde sprunget op iland. Geir troede ham
og gik ombord med mange Mand. Hord raadede dem fra det
og sagde, de kom at angre paa det; han vilde ikke vasre med.
Da Geir og de, som var med ham, kom forbi Tangen, saa han
en Maengde Mennesker iland, og da skjonte han, at de var svegne.
»Ondt .kommer af onde Raad,« sagde han, »men tidt skjonner
man det for sent. Ofte har Hord seet bedre end jeg, og slig
er det denne Gang og. Rimeligt er det, at det nu er Slut paa
vore Ugjerninger; men ve! var det, om Hord kom unna, thi han er
mere vaerd end os allesammen.« Da de kom naer Land, sprang
Geir overbord og svommede langs med Fjeldet. Han blev rammet
af et Spyd mellem Herderne, og det blev hans Bane.
Helga Jarlsdatter stod ude paa Holmen og saa paa det hele;
hun sagde det til Hörd og bad ham se, men han kunde ikke se
noget. Hun sagde, at der vilde komme meget ud af dette.
Bonderne priste Kjartan meget og sagde, at han var blevet en
svaer Kar efter dette, og nu var der ikke mange igjen. Kjartan
mente, at det vilde ikke blive saa greit nu at komme til Hord og
lokke ham med; men han tog dog en Seksaering og för ud til
Holmen. Hord spurgte, hvor Geir var, eller hvorfor han ikke var
ud med. Kjartan sagde, at han blev holdt iland, til Hord kom, saa
vilde de forliges alle paa engang. »Meget har du paataget dig,
Kjartan,« sagde Hord, »naar du skydser alle os Holmvasringer iland,
og stor Lön vil du faa af Bönderne; men jeg reiser ikke. Jeg har
altid troet dig ilde, og ikke kan man se, hvad der bor i en Mand,
hvis du er en brav Kar.« »Du er vel ikke saa meget feigere end
dine Maend, at du ikke tör fare iland med mig?« sagde Kjartan.
Hord sprat op, han taalte ikke Ertingen hans; men ikke skulde
han komme til at laste hans Feighed, for de var kvit, mente han.
Hord sagde, at Helga skulde fare med ham; men det vilde hun
ikke, og ikke hendes Sönner heller, sagde hun; nu var det kommet
til det, som sagt er, at feig Mand staar ikke til at redde; og hun
graed saare.
Hord gik ombord og var meget vred. De seilede nu afsted,
til de kom til et Skjaer, hvor Geirs Lig laa og flöd. Da löb Hord op og
sagde til Kjartan: »Din usle Hund! du skal ikke kenge gtede dig over
Vore Feedres Liv. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
