Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ufeig. Mandag efter Paaske gjorde de sig rede til at reise;
Gudmund bad dem om at blive langer; der var endnu mangt ogmeget,
de kunde have at tale om. Men Ufeig vilde afsted, og saa lod
Gudmund sadle sin Hest og red med dem, indtil de kom til en
stor Grasvold. »Her vil vi stige af,« sagde Gudmund, »og lade
Hestene grasse. Ikke skal min Bror Einar faa det til at le af, at eders
Heste er sultne ikveld.« De saa gjorde. »Du har nu varet hos mig en
Stund, Ufeig; nu skal du sige mig, livad dit Erende var.« »Jeg har
ventet paa det Sporgsmaal fra dig, Gudmund,« sagde Ufeig; »og
vel var det, at du nu kom med det. Mit Erende var atbringe den
skjaere Sandhed hjem til dig; tlii Folk der r.ordpaa synes, du har
lidet af den. Du ved, at du har for Skik at drage til dine
Ting-maend nord i Herederne med tredive Mand og ofte slaa dig ned
hos en Bonde seks Dage itraek. Det er for haardt for mange, som
er fattige paa Gods og knapt nok har, livad de tränger til sine
Gaarde om Hösten. Nu har ikke vi varet saa lange hos dig, og
alligevel liar du vaeret nodt til at sende Bud efter Ho og Mad,
skjont du er en magtig Mand, som har fuldt op af alt. Jeg tanker,
du vilde ikke vare mindre Hövding, om du drog med ti Mand i
Folge istedetfor tredive.«
»Der kan nok vare noget i, hvad du siger, Ufeig,« sagde
Gudmund; »men det er vard at lagge Merke til, at du er imod mig,
hvor det gjalder min Hader.« »Ikke ventede jeg slige Ord af dig,«
svarte Ufeig. Han blev taus efter dette, og Afskeden mellem ham
og Gudmund var kjolig. Gudmund syntes ikke bedre om
Sandheden end Ufeig om Gudmunds Mistanke. Om Kvelden red Ufeig
til Tveraa, hvor han blev godt modtagen, og fortalte om, hvorledes
det var gaaet hos Gudmund. Naste Dag red han hjem.
Om Vaaren för Gudmund nordover med ti Mand i Folge og
opholdt sig nu to Dage der, hvor han for havde varet sy v. Han
tog ind paa Skard hos Ufeig, blev udmerket godt modtagen og var
der en Uge. Ved Afskeden forarede Ufeig ham to seksaarsgamle
rode Okser, som var nogle ganske ualmindelige Dyr. »Dette er en
god Gave,« sagde Gudmund; »men jeg har to ganske sorte Okser
hjemme, som er ligesaa gode som disse, og dem vil jeg give dig,
hvis du ikke vil vare imod mig, naar det gjalder min Hader.«
»Du kan gjerne tage imodGaven; jeg giver den uden nogensomhelst
Bagtanke,« sagde Ufeig. Gudmund sagde, at han vidste ikke, hvad
han vandt ved at afslaa den; saa reiste han, og Ufeig tyktes, han
var vokset i Anseelse ved Gudmunds Besog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
