Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovdingerne heller soge en anden Udvei end at lade begge eder
Brodre blive nedhugne her paa Tinget.«
»Magen til dig i Klogskab findes ikke,« svarte Gudmund. »Lad
dig nu ikke merke med din Glæde,« sagde Vigfus; »thi dersom din
Bror Einar ser det, vil han nok hitte paa noget, saa at der ikke
blir noget af vort Raad.«
Næste Morgen var Brodrene til Messe ; de pleiede at have
sine Pladse i den sydlige Del af Kirken. Einars Fölge stod
vestenfor dem og Gudmunds ostenfor. Saaledes var det, enten de
var forligte eller havde noget udestaaende med hverandre. Thore
Helgesson sad nærmest Einar, og nærmest Gudmund sad Vigfus
Vigaglumsson. Gudmund var stille, mælte ikke et Ord og havde
sit Hoved puttet ned i Skindfelden sin. Mens de vari Kirken, kom et
lidet Barn, som gik og stullede paa Stenhellerne, til at give en Lyd
fra sig, og Folk lo af det. Da Einar og Thore kom til sin Bod,
sagde Einar: »Hvad syntes du om min Bror Gudmund i Kirken?«
>llan var ganske, som jeg havde ventet ham,« svarte Thore; »han
sad med Hovedet nede i Pelsen uden at sige et Muk; det blirvaerre
og værre med ham, jo nærmere Skammen kommer.«
»Jeg tror ikke det, jeg,« sagde Einar; »igaar ved Aftensangen
lod han, som han var glad, men var dog nedboiet; idag saa han
studs ud, — men saa du ikke, at en Gang lo han, saa Haarene
rystede paa Skindfelden hans ? Nu har de vist hittet paa et Raad,
som vil skade os, dersom de faar det frem ; men det vil vi ikke
vente paa. Vi skal straks gaa til Gudmund og faa en Ende paa
Sagen, saa fofdelagtig som vi kan.«
Dermed gik Einar og Thore til Gudmunds Bod. »Det er mit
Erende hid,« sagde Einar, »at se at faa dig og Thore forligte;
jeg har faaet ham til at byde dig Selvdomme i alle Sagerne, slig som
du for har forlangt.«
Da ludede Vigfus sig ned mod Gudmund og sagde: »Nu har
du ikke passet dig; Einai1 er glog, l’an har merket din Glæde. Nu
er der ikke andet at gjore end at tage imod, hvad han byder dig.’«
Det blev da saa.
Siden stevnede Gudmund til sig de Hovdinger og Venner, som
for havde lovet ham Hjælp; der blev et talrigt Mode. Gudmund
tog tilorde: »Jeg dominer Thore til at bode hundrede Merker
Solv; jeg ved, det er en droi Bod, men Sagen er det vel værd.
Han skal ogsaa være fredlos i tre Vintre. Dersom han i den Tid
viser sig her i Landet, skal han betale hundrede Merker Solv for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
