Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vatnsskaret. Ham vil jeg tage Livet af; clu skal reise derhen og
speide for mig. Jeg kommer snart efter selv.«
Rindil gjorde, som Gudmund befalede ham, og om Natten kom
Gudmund over Thorkel med tyve Mand. \’ed Larmen vaagnede
Thorkel; han fik ikke Tid til at tage Brynje paa sig, greb et
Hugge-spyd og satte Hjelm paa Hovedet. Der stod et Melkekar i et
Hjorne af Huset, og der var det trangt. Da sagde Gudmund: »Nu
faar du vise dig, Haak, og ikke krybe i Skjul.« »Nu skal jeg vise
mig,« svarte Thorkel, »jeg har nok ventet paa dig. Hvad Vei er
du kommen?« »Jeg reiste Brynjebrekke og Hellegnipskaret,« svarte
Gudmund. »Det var en kroket og moisommelig Vei, og du er vel
sved paa din Bag nu, ta;nker jeg.« Dermed lob Thorkel frem med
draget Sverd og hug efter Gudmund; men Masndene sogte ind
paa ham og hug til ham. Han vergede sig tappert, og mange Maend
fik Saar af ham. Men der var for mange om ham, og han blev
ofte saaret; dog kjajmpede han lige hidsig, selv da Indvoldene hang
ud af ham. Gudmund veg tilbage og tumlede ned i Melkekarret.
Da lo Thorkel og sagde: »De fleste andre Baekke har din Bag la:rt
at kjende, men Melk tror jeg ikke, den har drukket. Kom nu og
lad os to slaaes; nu hamger mine Indvolde ude.«
Saa blev Thorkel driebt.
Kort Tid efter blev Rindil overfalden af Eiliv og Brune, to af
Thorkel Haaks Framder. De boede paa Gnupafell og var gifte med
Thordis og Alvdis, som var Soskendeborn til Thorlaug, Gudmunds
Kone. Eiliv jog sit Spyd igjennem Rindil. Gudmund vilde hevne
Drabet, sogte efter Eiliv og forfulgte ham til Gnupafell. Da
han kom did, var Dorene lukkede, og Eiliv stod indenfor med
sine Vaaben.. »Luk op Doren, Eiliv!« sagde Gudmund, »ellers
saetter vi Ild paa Gaarden.« »Ikke vil jeg gaa ud,« sagde
Eiliv; »men skjasndigt er det forst at ove Ugjerninger mod vore
Slegtninge og saa tage op Sag efter slig en Usling som Rindil.«
Gudmund lod da hente Ild. En Kvinde kom hen til Doren og
sagde: »Kan Gudmund hore mig?« »Ja, det kan jeg,« sagde han.
»Men er det Thorlaug? Du maa endelig komme ud!« »Ikke vil
jeg skilles fra min Frsende Alvdis,« sagde hun; »og hun vil ikke
gaa fra sin Mand.« »Ja, du har selv Valget mellem at leve med
mig i ^Ere eller at do,« sagde Gudmund; »men du faar mig
ikke fra mit Forsait.« Da kom en ung Mand hen til Doren og
sagde: »Kan Gudmund hore mig?« »Nei — er det min Son
Haldor?« spurgte Gudmund. Ja, det var det. »Kom ud, min Son!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
