Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deres Faedre havde vaeret hans Maend. De gik da fra Viken til
Op-landene og over Hedemarken nordover til Dovrefjeld. Did kom de
mod Vinternät, og det tog alt til at sne og vintres paa deres Vei.
Alligevel gav de sig uforstandig ud paa Fjeldet, fcjr vild og laa
ude i flere Dogn uden Mad. Da lagde Thore sig for og bad
Sigmund hjadpe sig selv og se til at finde ned til Bygden. Sigmund
svarte, at de begge skulde komme af Fjeldet eller ogsaa ingen af
dem. Saa stor Mon var der paa deres Krasfter, at Sigmund tog
Thore paa Ryggen og bar ham. Det tog nu til at basre nedover,
men Kriefterne var natr ved at svigte dem begge. Om Kvelden
fandt de en Dalhelding paa Fjeldet; de gik efter den og kjendte
omsider Lugten af Rog. Straks efter fik de se en Gaard. De gik
ind i Stuen og fandt der to Kvinder, den ene noget ud i Aarene,
men den anden en halvvoksen Gjente; begge var de fagre. De
tog venlig mod Gutterne, drog Klasderne’ af dem og gav dem torre
istedet. Derpaa satte de Mad for dem og gjorde saa en god Seng
istand til dem og lod dem kegge sig; de’sagde, at de nodig vilde, at
Bonden skulde trrefie dem, naar han kom hjem; thi han var, sagde de,
noget barsk af sig. Sigmund vaagner med det, at en Mand kom
ind, stor af Vekst, klaedt i en Rénskindskufte, med en skudt Ren
paa Nakken. Han stak Naesen tilveirs, gjorde sig vred og spurgte,
hvad for Folk der var komne til Gaards. Husfruen svarte: »Der
kom to Smaagutter, forfrosne og traette, saa at de var Doden nasr,
Stakkarne.« Han svarte: »Det er den rette Maade at ssette Folk
paa Spor efter os, naar du tager Fremmede ind; det har jeg sagt
dig mange Gange.« »Jeg nennede ei,« sagde Husfruen, »at lade
saa vakre Gutter do her lige udenfor Husdoren.« Bonden slog sig
da til Ro. De fik sig Mad og lagde sig saa at sove. Om Morgenen
var Bonden tidlig oppe og sagde til Gutterne: »Jeg tykkes mig
se, at Kvindfolket gjerne vil, at I skal hvile her idag, om I saa
synes.« De tog med Glsede imod dette Tilbud.
Nu var Bonden ude den hele Dag, men kom hjem til Kvelds
og var da nok saa blid mod Sigmund og hans Frzende. Nasste
Morgen sagde han til Gutterne: »Eftersom Skjaebnen har villet, at
I skulde komme til mit Hus, saa tykkes det mig nu bedst, at I
blir her i Vinter, dersom I ei ved noget bedre Raad. Kvinderne
synes godt om eder, og I er komne tvert af Veien og har nu
langt til Bygden paa alle Kanter.« De takkede Bonden for hans
Tilbud og svarte, at de allerhelst vilde blive der. Han sagde, at
- han til Gjengjaeld ventede, at de viste sig villige mod hans Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
