Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han til den med begge Hander midt imellem Orene, saa at Oksen gik
ned i Hovedet, og Dyret faldt dodt forover og ikke gav noget
Livs-tegn. Thore saa nu, hvad der var skeet, og sagde: »Din Lod blev
det, Frande, at ove dette Storverk og ikke min, og det var da ogsaa
at vente, at jeg i mangt og meget maa blive din Undermand.«
Sigmund sagde: »Nu skal vi friste, om vi kan faa reist Dyret op.« De
gjorde saa og boiede Kvistene saaledes til, at det ikke kunde falde;
derpaa stikker de en Kjevle i Munden paa det, saa at det syntes at
gabe, og gaar derefter hjem. De traf sin Fosterfar Ulv ude paa
Tunet; han var da just paa Ferd for at lede efter dem. Han var
ikke meget blid og spurgte, hvor de havde varet. Sigmund svarte:
»Nu har vi gjort ilde, Fosterfar; vi har glemt dit Raad, og Björnen
har jaget os.« »Sligt var at vente,« siger Ulv; »men det vilde jeg,
at den ikke tiere skulde jage eder; dette Dyr er saa grumt, at jeg
for ikke har trostet mig til at give mig i Kast med det; men nu
vil jeg dog friste,« sagde han. Ulv gik ind og tog et Spyd og lob
derpaa til bkogen; Sigmund og Thore fulgte med. Ulv ser snart
Björnen, lober til og stikker Spydet igjennem den, saa den faldt.
Nu merkede han, at Dyret alt var dodt, og sagde: »Nu holder I
mig for Nar; hvem at eder har drabtBjörnen?« Thore svarte: »Ki
kan jeg tilegne mig dette Verk, Fosterfar; Sigmund har drabt Dyret.«
-Dette er det gjaveste Manddomsverk,« siger Ulv, »og neppe blir
dette, Sigmund, dit sidste.« lifter dette gik de hjem, og Ulv satte
fra den Dag af endnu storre Pris paa Sigmund end for.
De to Frander blev hos Ulv, til Sigmund var atten Aar
gam-mel og Thore tyve Aar. Sigmund sogte alt da sin Mage i Vekst
og Styrke og alskens Idrat; det er kortest at sige om ham, at ingen
er kommen Olav Tryggveson narmere i alle Idratter. Nu siger
Sigmund til sin Fosterfar, Ulv, at han vil ud at se sig om i Verden; »jeg
tanker ikke, det vil blive stort af os,« sagde han, »om vi ikke
kommer ud blandt Folk.« »Det skal vare, som I vil,« siger Ulv. Ulv
lader nu gjore nye Klader til dem og andre Ting, som de behovede.
Det kunde sees paa Kvinderne, at Skilsmissen gik dem nar til Hjerte*
og mest paa den yngste. De skiltes da, og Ulv fulgte dem paa Veien
over Fjeldet, til de kunde se nedover Orkedalen. Da de var komne
saa langt, satter Ulv sig ned og siger, at han vil hvile sig. De satte
sig da alle. Ulv sagde da: »Nu havde jeg Lyst til at vide, hvad
for Folk jeg har fostret, af hvilken /Et I er, og hvor I har eders
Fosterland.« De fortaller ham hele sit Liv til denne Stund, ogderes
Vanskjabne gik Ulv dybt til Hjerte. Da sagde Sigmund: »Nu vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
