Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden istedet,« sagde Kongen, »og den skal vare fuldt saa stor
og fager. »Ei vil jeg miste denne,« sagde Sigmund; »det lovede
jeg Haakon Jarl paa det heiligste, dengang han gav mig den, og
dette mit Ord vil jeg holde; thi god tykkes mig Giveren, og vel
gjorde han mod mig i mange Ting.« Kongen svarte: »Lad
Ringen og Giveren tykkes dig saa gode, som du vil, saa voider du
dog nu din egen Ulykke; thi denne Ring vil blive din Hane; det
ved jeg lige saa godt som, hvorledes du fik den, og hvorfra den
er kommen. Jeg bad dig ogsaa om denne Gave mere, fordi jeg
vilde frelse en Yen fra Ulykke, end fordi jeg havde nogen Attraa
efter Ringen. Kongen var da rod som Blod i Ansigtet. Dermed
endte denne Samtale; men fra denne Stund var Kongen aldrig saa
blid mod Sigmund som for. Han blev dog endnu en Stund hos
Kongen og för dem a-st 0111 Sommeren ud til Faraerne. Han
skil-tes i Yenskab fra Kong Olav og saa ham aldrig siden. Sigmund
kom ud til Faraerne og satte sig i Ro paa sin Gaard paa Skuvo;
men saa gik det omsider, som Kong Olav spaaede, at Ringen
voldte Sigmunds Bane, som siden skal fortalles.
Da Jarlerne Erik og Svein Haakonssonner siden var komne til
Riget i Norge, gjorde de Ordsending ud til Faraerne til Sigmund
Brestesson, at han skulde komme til dem. Sigmund dvalede ei
med denne Fard, seilede til Norge og fandt Jarlerne nord i
Trond-hjem paa Lade. De modtog ham godt og med stor Kjarlighed
og mindtes nu det gamle Venskab mellem sig og Sigmund.
Sigmund blev deres Hirdmand og fik Faraerne i Len af dem. De
skiltes med det storste Venskab og de blideste Ord, da Sigmund
om Hosten för ud til Oerne.
Thrond syntes, der var overgaaet ham en stor Skam, da han
blev tvungen til at skifte Tro, det var hans storste Sorg, at han
lod sig kue til det, og han sogte ogsaa at hevne sig. En Dag
om Sommeren overfaldt han Sigmund paa Lille Dimun, men den
Gang havde han kun lidet Held med sig.
En Stund längere ud paa Sommeren för Sigmund selv tredie
omkring for at krave sin Landskyld ind. De roede igjennem et
trangt Sund mellem nogle 0er, og som de kom ud af Sundet, saa
de et Skib seile sig imode; det havde kun et kort Stykke igjen til
dem. De kjendte disse Mand; det var alle Gateskjeggerne, tolv i
Tallet. Thore sagde da: »Nu er de os narmere, end godt var;
hvad er nu for Raad at tage til, Sigmund Frandef« »Det er snart
fundet,« svarte Sigmund; »vi skal ro lige imod dem, saa vil de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
