Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thrond herte Plasket og sagde: »Der för de nu; lad os nu tage
de Skibe, vi kan faa, og lede efter dem, somme paa Sjoen, somme
paa Land.« De gjorde saa, men fandt dem ikke.
Nu er om Sigmund og hans Venner at sige, at de svommede
en god Stund og tenkte at naa Sudero; thi did er Vreien kortest
og er dog ei mindre end en god Sjomil. Da de kom halvveis,
sagde Einar: »Her kommer vi til at skilles.« Sigmund svarte, at
det ei skulde ske og bad Einar laegge sig paa hans Ryg. Saa
gjorde Linar, og Sigmund svommede nu en Stund med ham, til
Thore, som svommede efter, sagde: »Hvor laenge vil du, Sigmund
Ersende, baere en dod Mand med dig?« »Jeg ved ei, hvorfor jeg
skulde gjore det,« svarte Sigmund og lod Einar falde. Nu
svommede de igjen, til Fjerdeparten af \’eien var tilbage. Da sagde
Thore: »Hele vort Liv har vi va: re t sammen, Sigmund Frtende, og
baaret stor Kja_-rlighed til hinanden, men nu ser det ud til, at vort
Samliv faar en Ende; nu har jeg svommet saa langt, jeg kan, og
nu vil jeg, du skal frelse dig selv og ei bryde dig om mig; thi
det gjailder dit Liv, Fnende, om du giver dig til at drage paa mig.«
Det skal aldrig ske, Thore Fraende,« svarte Sigmund, »at vi
skilles paa slig Vis; enten skal vi begge komme iland eller ingen
af os.« Sigmund tager nu Thore paa Ryggen; da var Thore saa
magtlos, at han na:r ikke kunde hjaelpe sig det mindste. Nu
svom-mer Sigmund, til han naar Sudero. Sjoen brod sterkt ved Oen, og
Sigmund var da saa modig, at han snart droges fra Land, snart
drev ind igjen. Da skylledes Thore fra hans Ryg og druknede,
men Sigmund fik tilsidst krabbet sig op i Fjaären; dog var han
saa magtlos, at han ei kunde gaa, men krob paa alle fire og lagde
sig ned i Taren. Dette var i Lysingen, og han laa der, til det
blev lyst. Et lidet Stykke op paa Oen laa en Gaard, som hed
Sandvik; der boede en Mand, som hed Thorgrim ille ’); han var
Gate-Thronds Leilaending. Han havde to Sonner, som hed
Orm-stein og Thorstein; de var evnelige Masnd. Thorgrim ille gik ned
i Fjaeren om Morgenen og havde en Bolokse i Haanden; han saa
da et Sted et rodt Klaede stikke frem af Taren. Han rodede da Taren
tilside og ser nu, at en Mand laa der. Han spurgte, hvem han
var. Sigmund najvnte sig. »Layt farer nu vor Hövding,« sagde
Thorgrim; »hvem voider detter« Sigmund fortaeller ham,
hvor-ledes det var gaaet til. Nu kom Thorgrims Sonner til; Sigmund
J) I)en onde.
Vore Fred res Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
