Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indefter Einarsfjorden. Da de var komne ind i Fjorden et Stykke,
begyndte Thormod at blive urolig og ruggede i Baaden, saa den
heldte, snart til den ene Siden, snart til den anden.
»Hvad er det, du bærer dig saa for?« spurgte Egil ; »er det
Meningen din at velte Baaden?« »Jeg kan ikke for det,« sagde Thormod.
»Ja, jeg kan ikke ro, naar du bærer dig slig,« sagde Egil; »du faar
se til at holde dig saavidt, at vi ikke begge gaar overbord.« Men
hvad Egil saa sagde, saa endte det dog med, at Thormod hvælvede
Baaden under dem. Thormod dukkede og svommede ind til Land,
mest under Vandet; han havde sin Okse med. Egil kom op lige
ved Baaden og klov op paa Kjolen; der tog han sig en Hvil og
saa sig om, tænkte, han skulde faa Oie paa Thormod etsteds, men
saa ham ikke. Han fik Baaden rundt igjen, satte sig til Aarerne
og roede udover Fjorden, til han kom hjem til Stokkenes; der
fortalte han Skuv og Bjarne om sin Færd; Thormod var dod, mente
han. Dette tyktes dem noget underligt, og de künde ikke rigtig
tro, at Thormod var druknet.
Nu er at fortælle om Thormod, hvad han tog sig for, da han
kom paa Land. Forst vred han Klæderne sine, og saa gik han
afsted, til han kom til Thorgrim Einarssons Soster Thorunn, for at
træfte hendes Son Ljot. Thormod sloges med Ljot og gav ham
et svært Saar; men Ljot fik bjerget sig ind Doren. Thormod
for-bandt sit Saar og gik ned til et Baadnost, Thorunn havde. Han
saa, at der var trukket en Baad ud af Nostet, og skjonte, at det
maatte være Thorunns Huskarle, som var ude med den; han gik
da ned til Sjoen og lagede sig et Leie i en Tarehaug, og der blev
han liggende hele Dagen. Da det led paa Kveld, horte han
Aare-slag og fik Oie paa Thorunns Huskarle, som kom tillands. »Det
bür godt Veir ¡morgen.« sagde de, »og saa skal vi ud igjen, saa
vi har ikke nodig at traekke Skibet op ; det kan ligge her i Havnen
inat.« Saa for de hjem; det var da langt ud paa Kvelden. Da
de var væk, reiste Thormod sig, gik hen til Skibet, loste
Fortoinin-gerne, satte sig til Aarerne, roede udover Fjorden og stevnede
hen-over mod Gaarden Vik.
Samme Kveld, da Thordis havde lagt sig paa Longunes, bar
hun sig ilde isovne, og da hun vaagnede, sagde hun: »Hvor er
min Son Bodvar?« »Her er jeg,« svarte han, »er det noget, du vil,
Mor?« »Jeg vil, at vi skal ro udefter Pjorden,« sagde hun; »thi
der er nu god Fängst at gjore.« »Hvad SlagsFängst?« »Thormod,
vor Skoggangsmand, er alene ude i en Baad paa Fjorden,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
