Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stor og sterk, færdig i Yaabenbrug, snil og forstandig, strid mod
sine Uvenner, men en god Raadgiver i store Sager. Engang havde
Hoskuld Gjestebud for sine Venner; der var Hrut, hans Bror, ogsad
nærmest ved ham. Hoskuld havde en Datter, som hed Hallgerd.
Hun legte paa Gulvet med de andre Piger. Hun havde et
vak-kert Ansigt, var hoi af Vekst, og hendes Haar var fagert som
Silke og saa stort, at det naaede til Beltet. Hoskuld kalder paa
hende. »Kom hid til mig, du/: siger han. Hun gik straks lien til
ham. Han tog hende under Hagen og kyssede hende. Derpaa
gik hun bort. Da sagde Hoskuld til Hrut: ><Hvorledes synes du
om den Piger er hun ikke væn?« Hrut taug dertil. Hoskuld talte
til liatn anden Gang. Da svarte Hrut: »Væn nok er den Pige, og
mange vil komme til at undgjælde for det; men det ved jeg ikke,
hvorfra Tyvsoine ere komne ind i vor Æt.« Da blev Hoskuld
vred, og det var koldt mellem Brodrene i nogen Tid.
Da Hallgerd, Hoskulds Datter, vokste op, var hun den væneste
at se til af Kvinder og stor af Vekst ; hun blev derfor kaldet
Lang-brok. Hun havde fagert Haar og saa stort, at hun kunde hylle sig
med det; hun var odsel og haard til Sinds. Thjostolv hed hendes
Fosterfar. Han var en Suderoing af Æt. Han var sterk og
vaaben-færdig og havde dræbt mange Mænd, men ikke bodet for nogen.
Det blev sagt, at han ikke bedrede Hallgerds Sind.
En Mand hed Thorvald. Han var Son af Usviv og boede
ude paa Medalfjeldstrand paa en Gaard, som kaldtes Under
Fjeld. Han var en rig Mand. Han eiede de Oer, som kaldes
Bjornoerne; de ligger ude paa Breidefjorden. Derfra havde han
Skrei og Me!. Thorvald var en sterk Mand og hovisk i Omgang,
men noget hastig til Sinds. Han for med sin Far til Hoskuldstad
og Iriede hos Hoskuld. Hoskuld dulgte ikke for ham, at Hallgerd
var haard af Sind, men de blev dog forligte om hele Kjobet.
Hallgerd blev ikke spurgt. Hun syntes ikke, dette Gifte var gjævt
nok, og hun tyktes ilde om, at hun ikke var bleven spurgt. Men
Hoskuld brod sig ikke om, hvad hun sagde.
I Brylluppet var hun meget lystig, og Thorvald mente, hun
kunde ikke blidere være, hun lo jo ved hvert Ord; men Usviv
troede ikke. hendes Latter var at stole paa. Thjostolv for hjem
med Thorvald og Hallgerd. Han og Thorvald gav sig lidet af med
hinanden og vekslede ikke mange Ord om Vinteren, og saaledes
led det fremover. Hallgerd var driftig, men ingen god Husholder;
hun tog ogsaa til Hjælp alt, hvad der var at faa i Xaboskabet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
