Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han ikke Mog i sit Skjeg, at han kunde blive som andre Mitnd?
Vi vil kalde ham den skjeglose Karl og hans Sonner
Mogskjeggin-gerne. Kvaed noget om det, Sigmund, og lad os nyde godt af. at
du er Skald.« »Det er jeg straks faerdig til,« svarte han og kvad
nu tre Viser, hvori han festede disse tre Ogenavne ved Njaal og
hans Sonner. »Du erenSkat,« sagde Hallgerd, »saa foieligsom du er
mod mig.« I det samme kom Gunnar ind. Han havde staaet
uden-for Dyngjen og hort paa alle Ukvemsordene. Det kvak i dem, da
de saa ham tra;de ind, og de taug alle; for havde der vairet höi
Latter. Gunnar var meget vred og sagde til Sigmund: »Du er et
Fj°g, og lidet nytter det at give dig Raad. Du gjor dig lystig over
Njaals Sonner og, hvad der er det vaerste. ham selv, og det efter
alt, hvad du for har gjort dem. Dette vil blive din Bane. Og det
siger jeg, at dersom nogen hasrmer disse Ord eller Viser, dä skal
han jages paa Doren og have min Vrede. <: Saa stor Ra.*dsel stod
der af ham hos alle, at ingen turde hajnne disse Ord.
Tiggerkvinderne talte sig imellem om, at de vilde faa Lon af
Bergthora, om de sagde hende dette. De för siden nedover til
Bergthorshvaal og sagde Bergthora altsammen uspurgte i Enrum.
Da de sad tilbords om Dagen paa Bergthorshvaal, sagde Bergthora:
> I har faaet Gaver, baade Far og Sonner, og det blir eder til
liden Haeder, om I ikke lonner dem.« »Hvad er det for Gaver?
-sagde Skarphedin. »I, mine Sonner, fik en Gave sammen; I blev
kaldte M0gskjegginger, og min Husbonde den skjeglose Karl.«
»Der er ikke Kvindeart i os, at vi skal tage os alting na;r,« sagde
Skarphedin. »Da tog Gunnar det sig nier paa eders Vegne,«
svarte hun, »og han holdes dog for en fredsommelig Mand. Men
tager I tiltakke med dette, da hevner I vel aldrig nogen Skam.«
»Vor gamle Mor har Gammen af at eggc os,« sagde Skarphedin
og lo; men Sveden stod ham dog i Panden, og der kom rode
Flekker paa hans Kinder, som ellers ikke hamdte. Grim sad stille
og bed sig i La;ben. Helge var som ellers og sagde intet. Hoskuld
gik mod Doren med Bergthora; men hun kom igjen ind og fnyste
af Vrede. Njaal sagde: »Det er ikke va;rd at tage saa paa Vei,
Kone; det gaar saa til i mangen Sag, som en kan have Aarsag ti!
Ergrelse af, at det er uvist, om en faar bedst Ord ved at hevne
sig.« Men om Kvelden, da Njaal var i Seng, horte han, at der
kom en Oks mod Bordva;ggen, og det sang hoit i den. Der var
en anden lukket Seng, og paa den hang gjerne Skjoldene. Han
ser nu, at de er borte. Han sagde: »Hvem har taget ned vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
