Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonner ride med dig; da vil de ikke anfalde dig.« De blev enige
derom. Sommeren lider frem over, til der var otte Uger til
Vinternät. Da sagde Gunnar til Kolskjeg: »Gjor dig rede, thi nu vil
vi ride til Tunge i Gjestebud.« »Skal jeg sende Bud til
Njaalsson-nerne?« sagde Kolskjeg. »Nei,« sagde Gunnar; »de skal ikke
komme i Uleilighed for min Skyld.«
Gunnar og hans Brodre rider tre i Folge. Gunnar havde
At-geiren og Sverdet Olvesnaut, Kolskjeg sit Saks, Hjort havde ogsaa.
fuld Va:bning. Aasgrim tog vel imod dem, og de var der en Tid.
En Dag kundgjorde de, at de nu agtede at fare hjem. Aasgrim gav
dem gode Gaver og tilbod sig at ride ostover med dem; men
Gunnar sagde, at det gjordes ikke nodigt, og han blev saaledes
hjemme.
Da Starkad under Trehorning fik vide, at Gunnar
varpaafljem-reisen, sendte han Bud til Egil, at han maatte mode med femten
.Mand ved Knaveholerne; selv skulde Starkad mode med femten.
Gunnar rider oster over Thjorsaaen, op da han var kommen
et Stykke paa den anden Side Aaen, blev han meget sovnig og
foreslog, at de skulde hvile der. De gjorde saa. Han sovnede fast
og lod ilde i Sovne. Da han vaagnede, fortalte han, hvad han
havde drom t; han syntes, at han red frem forbi Knaveholerne; der
kom en Flok Ulve mod ham, men han gik unna og frem til
Rang-aaen, men Hjort syntes han de havde under sig, og de sled Brystet
op paa ham og havde hans Hjerte i Gabet. »Nu er det mit Raad
til dig, Hjort Frasnde,« sagde han, »at du rider tilbage vestover til
Tunge.« »Nei,« sagde Hjort, »det vil jeg ikke; om jeg saa vidste,
det blev til min visse Bane, vil jeg folge dig.« De rider nu videre
og kommer ostover forbi Knaveholerne. »Ser du, Bror,« sagde
Kolskjeg, »der stikker mange Spyd op ved Holerne og Masnd med
Vaaben.« »Det kommer mig ikke uforvarende,« sagde Gunnar, »at
min Drom sandes.«
De red da frem til Nesset i Rangaaen, det var et godt Sted
at verge sig paa. Der sloges de, men saa blev Udfaldet af deres
Mode, at fjorten Masnd lod Livet, Hjort var den femtende.
Des-uden havde Gunnar og Kolskjeg saaret mange af dem, som tog
Flugten. Gunnar forte Hjort hjem paa sit Skjold, og han blev
hauglagt der. Mange sorgede over ham, thi han var vennesael.
Gunnar rider til Bergthorshvaal og Kolskjeg med ham. Njaal
og hans Sonner var ude; de gik imod dem og hilste dem venlig.
Siden talte de sammen. Gunnar sagde: »Jeg er kommen hid for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
