- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
307

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saaledes beskaffen, som han havde lyst den. Derefter lod han
frem-fore Lysningsvidner, bod Kvidmiendene tagc Saede og bad
Modparten at rydde Kviden.

Da sagde Njaal: »Nu kan vi ikke kenger sidde stille. Lad os
gaa did, hvor Kvidmasndene sidder.« De gik derhen, ryddede fire
Maend af Kviden og kraevede Bjergekvid’) i Gunnars Sag af de fem,
som var igjen, om ikke de to Thorgeirer havde faret ud til Modet
med den Hu at tage Gunnar afdage, om de kunde. De gav alle
straks det Vidnesbyrd, at saa havde vaeret. Dette kaldte Njaal
lovligt Vem i Sagen og sagde, at han vilde fore dette Vem frem,
dersom Modparten ikke vilde modtage Forlig. Mange Hovdinger
gjorde sig da Umage for at faa Forlig istand, og Enden blev, at
tolv Mand skulde dom me i Sagen. Begge Parter gik da frem og
vedtog med Haandslag dette Forlig. Derefter blev der dom t i Sagen
og Pengebod fastsat, og alle Pengene skulde straks udredes der paa
Stedet. Gunnar og Kolskjeg skulde fare udenlands og vsere borte i tre
Vintre; hvis Gunnar ikke för af Landet uden at kunne undskylde
sig med Mangel paa Skibsleilighed, skulde det staa den Draebtes
Fraender frit for at drsebe ham. Gunnar lod sig ikke merke med, at
Forliget ikke huede ham. Han spurgte Njaal efter de Penge, han
havde taget i Förvaring for ham. Njaal havde sorget for, at
Pengene havde forrentet sig, og han udredede nu hele Summen til Gunnar,
og det svarte netop til det, som Gunnar havde at betale for sig.
Njaal og Gunnar rider begge i Folge fra Tinget. Da sagde Njaal
til Gunnar: »Kjaere Ven, gjor nu saa vel, at du holder dette Forlig,
og mindes, hvad vi har talt sammen. Ligesom din forste
Uden-landsreise blev dig til stor Ha:der, saa vil du paa denne indlaegge
dig endnu storre /Ere; du vil komme tilbage til Island med stor
Navnkundighed og blive en gammel Mand, og ingen her vil da gaa dig
for nser. Men dersom du ikke reiser, og du bryder Forliget, da vil
du blive draebt her i Landet, og det er ondt at vide for dem, som
er dine Venner.« Gunnar sagde, at han ikke agtede at bryde
Forliget. Han red hjem og fortalte Forliget. Rannveig sagde, at det
var vel, at han för bort, saa kunde hans Uvenner kives med andre
imedens.

1) Sagvergeren kunde mode Sagsogerens Kvid ved mod ham at opstille en
Bjergekvid (frelsende Kvid) d. e. en Kvid, som gav et frikjendende eller
formil-dende Vidnesbyrd i Sagen. iJenne Kvid maatte ved Drabssager, for at vare gyldig,
dannes af fem af de af Sagsogeren opnrevnte Kvidniand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free