Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra. Mord skulde holde 0ie med, naar der bedst gaves Leilighed.
Der var tirti Mand med i dette Samlag. De holdt det ikke for
vanskeligt at faa Gunnar faeldt nu; Kolskjeg var borte, Thraain
Sig-fusson var dragen udenlands, og Grim og Helge Njaalssonner ligesaa.
Folk rider derefter hjem fra Tinget. Njaal för til Lidarende til
Gunnar og fortalte ham, at han nu var lyst fredlos, og at der var
aftalt Overfald paa ham. »Det er vakkert af dig, at du varer mig,«
sagde Gunnar. »Nu vil jeg,« sagde Njaal, »lade mine Sonner
Skarp-hedin og Hoskuld fare til dig; de vil vove Livet for dig.« »Nei,<
sagde Gunnar, »jeg vil ikke, at dine Sonner skal blive draebte for
min Skyld; du har andet at vente af mig.« »Det kommer ud paa
et,« sagde Njaal; »naar du er dod, vil Faren vende sig mod mine
Sonner.« »Det er ikke urimeligt,« sagde Gunnar, »men jeg vil nodig
selv vaire Skyld deri. Men det vil jeg bede dig om, at du vil have
et Oie med min Son Hogne; Grane vil jeg ikke tale om, thi han
gjor ikke meget efter mit Sind.1)« Dette lovede Njaal ogred hjem.
Det er sagt, at Gunnar modte ved alle Stevner og Ting, men hans
Uvenner turde aldrig vove sig paa ham. Saaledes gik det en Tid,
at han för som en udomt Mand.
Om Hosten sendte Mord Valgardsson Bud, at Gunnar var alene
hjemme; alt Husfolket var nede paa Oerne for at gjore fra sig
H0-aannen. Straks Gissur hvide og Geir Gode spurgte dette, red de
ostover Aaerne og over Sandene til I lov. Derfra sendte de Bud til
Starkad under Trehorningen, og der modtes nu alle, som skulde
vasre med i Overfaldet, og de raadslog om, hvorledes de skulde ba;re
sig ad. Mord sagde, at det ikke var at tsenke paa at komme
ufor-varende paa Gunnar, medmindre de tog Bonden fra Nabogaarden,
som hed Thorkel, og truede ham til at folge sig og fare alene frem
til Gaarden for at tage Hunden, Saam. De för da ostover til
Lidarende og sendte Bud til Thorkel. Da han kom ud til dem,
over-mandede de ham og gav ham Valget mellem at tage Hunden eller
miste Livet. Han valgte at kjobe sig Livet og för med dem. Der
var Gjeiler2) ovenfor Gaarden paa Lidarende; der stansede Flokken.
Thorkel gik frem til Gaarden, hvor Hunden laa oppe paa Taget.
Han lokker den med sig bort 1 en af Gjeilerne. I det samme ser
Hunden, at der er Folk, og farer paa Thorkel og griber ham i
Underlivet. Anund fra Troldskog hug den da Oksen i Hovedet,
’) Grane slegtede Hallgerd paa.
-) Cjeil eller Gjeile bruges endnu i Almuesproget i Norge om en paa begge
Sider med Gjjerde indhegnet Gvde eller Vei (isa;r fra Fiehusene til Udmarken).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
