- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
343

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svarte godt og vel, men gav intet Lofte. Hall fra Sida sagde da
til Flose: »Vil du nu holde dit Ord og opfylde min Bön, som du
lovede mig, da jeg skaffede din Frarnde Thorgrim, Sön af
Diger-Ketil, ud af Landet, da han havde drarbt Halle den röde?« »Det
vil jeg, Maag,« sagde Flose, »thi jeg ved, du vil ikke bede mig om
andet end det, som vil öge min Haxler.« »Da vil jeg,« sagde
Hall, »at du straks tilsiger Forlig og lader gode Marnd domme i
Sagen og saaledes kjöber dig gode Ma;nds Venskab.« Flose sagde
da: »Det vil jeg kundgjöre, at jeg for min Maag Halls og andre
de bedste M ren ds Skyld gaar ind paa, at han og de bcdste Marnd
paa begge Sider, lovligen dertil opnaevnte, dommer i Sagen. Njaal
synes mig at fortjene, at jeg gjor ham dette til Vilje.« Njaal og
de andre, som var tilstede, takkede ham og dem alle og sagde,
at Flose havde teet sig som en Hardersmand. De nsevnte da
sine Voldgiftsmasnd, först Flose, saa Njaal. Siden haandtoges de,
Njaal, Flose og Sigfussönnerne, og Njaal vedtog for alle sine
Sön-ner og sin Maag Kaare det, som disse tolv Marnd vilde dömme;
og man kunde sige, at hele Tingalmuen var glad over dette. Der
blev nu sendt Bud efter Snorre og Gudmund, thi de var i sine
Bodcr. Det blev aftalt, at Dommcrne skulde sidde i Lagretten, og
at alle andre skulde gaa bort.

Snorre Gode sagde: »Nu er vi her tolv Dommere, hvem
denne Sag er lagt i Haende. Jeg vil nu bede eder alle, at vi ingen
Umage maa spare, forat Parterne kan blive forligte.« »Agter I at
domme nogen til at ramme Fleredet eller Landet?« sagde
Gudmund den m;egtige. »Paa ingen Vis,« sagde Snorre, »thi det gaar
ofte ilde; derover er Folk ofte blevne drarbte eller uforligtc. Men
jeg vil nu saette saa stor en Pengebod, at ingen Mand her i Landet
skal have v ar re t dyrere end Hoskuld." Hans Ord vandt Medhold
hos alle. Siden talte de om Sagen, men enedes ikke om, hvem
der forst skulde sige sin Mening om Bodens Störrelse. Tilslut kastede
de Lod, og det tilfaldt Snorre först at sige sin Mening. »Det
skal jeg ikke sidde lsnge med,« sagde han; »jeg skal sige eder nu
med det samme, hvad jeg mener. Jeg vil, at Hoskuld skal bodes
med tredobbelt Mandebod; det er seks Hundredcr i Sölv. I faar
nu rette derpaa, dersom I finder det forlidet eller formeget.« De
svarte, at de ingen Förändring vilde gjöre. »Det Tillaeg skal
gjöres,« sagde han, »at alle Pengene skal udredes her paa Tinget.«
Da sagde Gissur hvide: »Det synes mig vanskelig at kunne ske,
thi de har vist for faa Penge til at rede for sig straks.« »Jeg ved,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free