Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de vil lade mig undgja-lde derfor.« »Da kan du gjore Njaal og hans
Sonner en stor Tjeneste,« sagde Rodny, »om du siger ham, hvad
I har aftalt.« »Det vil jeg ikke gjore,« svarte Ingjald; »da blev jeg
hver Mands Niding, dersom jeg sagde fra det, som de betroede mig.
Men det er mandig gjort at rive sig ud af dette, skjont jeg ved,
at Hevnen er mig vis. Sig nu til Njaal og hans Sonner, at de maa
vaere var om sig hele Sommeren udover og have mange Maend paa
Gaarden, thi det er godt Raad for dem.« Hun för siden til
Berg-thorshvaal og sagde Njaal hele deres Samtale. Njaal takkede hende
og sagde, at hun havde gjort vel; »thi ingen af alle,« sagde han,
»havde gjort storre Synd ved at overfalde mig end Ingjald.« Hun
för hjem, men han sagde dette til sine Sonner.
Der var en Kvinde paa Bergthorshvaal, som hed Saeunn. Hun
var klog paa mangt og fremsynet; men nu var hun meget gammel,
og Njaalssonnerne sagde, at hun gik i Barndommen, fordi hun
snak-kede mangt og meget; men noget slog dog ind. En Dag greb hun
én Kjep og gik ovenfor Husene til en Gra:ssaate, som stod der.
Hun slog i Saaten og bad den aldrig trives, slig Ulykke som den
havde med sig. Skarphedin lo til dette og spurgte, hvorfor hun
för saaledes los paa Saaten. Hun svarte: »Denne Saate vil de
tage og gjore Ild med, naar Njaal Bonde og Bergthora, min
Foster-datter, braender inde. Kast den i Vandet eller braend den op straks!«
sagde hun. »Det vil vi ikke gjore,« sagde Skarphedin; »skal det
vaere, vil der altid blive Raad til at taende Ild, om ikke Saaten er
her.« Den gamle masede hele Sommeren med, at de skulde baere
Saaten ind; men det blev aldrig gjort.
Paa Royke i Skeide boede Runolv Thorsteinsson. Hildeglum
hed hans Son. Han gik ud Sondagsnat, ni Uger for Vinternät. Han
horte et stort Brag, saa at baade Jord og Himmel syntes ham at
skjaelve. Han saa vestover. Da syntes han sig se en
Ringafllds-luer og i Ringen en Mand paa en graa Hest. Han för hurtig forbi
ham og red skarpt. Han havde en luende Brand i Haanden og
red saa narr, at Hildeglum kunde se ham vel. Han var sort som
Beg. Han kvad denne Vise med hoi Rost:
Hest jeg rider,
rimet i Fakset,
vaad i Panden,
ondt varslende;
Ild er i Enderne,
Edder i Midten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
