- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
351

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

faar Magt med dem, dersom de blir staaende ude.« »Da var vor
Fasrd i!de,« sagde Grane Gunnarsson, »skulde vi ikke turde soge
ind paa dem.« »Andet er heller ikke Meningen,« sagde Flose; »vi
skal stevne frem, om de end blir staaende ude, men det vil vi
komme til at betale saaledes, at mången en vil slippe at for t a; lie,
hvem Seieren tilfaldt.«

Njaal sagde til sine Masnd: Kan I se, hvor mange Folk de
har?« »De har baade mange og stridbare Folk,« sagde Skarphedin,
»men nu stanser de, thi de skjonner, at det vil falde dem vanskeligt
at faa Bugt med os. Det vil ikke vare vanskeligt," sagde Xjaal;
»min Vilje er, at vi gaa ind; det gik dem ilde med Gunnar fra
Lidarende, og han var alene imod Overmagten. Her er Husene
sterke, som de var der, og det vil ikke b Ii ve saa let for dem at
komme os ind paa Livet.« »Det er anderledes her,« sagde
Skarphedin; »Gunnar hjemsogtes af Hovdinger, som var saa hoisindede,
at de heller vilde vende om end brarnde ham inde; men disse
vil straks soge os med Ild, naar de ikke kan paa anden Maade;
thi de vil ikke sky noget for at faa Övertaget. De vil tienke, som
nok kan varre, at (let gjarlder deres Liv, om vi slipper unna. Jeg
har heller ikke stor Lyst til at lade mig roge inde som en Raev i
Hiet.« »Det viser sig nu som oftere,« sagde Njaal, »at mine Sonner
giver mine Raad en god Dag og bryder sig lidet om mig; da I var
yngre, gjorde I ikke det, og dengang gik alt bedre for eder.«
»Lad os gjore, som vor Far vil,« sagde Helge; »det tjener os bedst.«
»Det ved jeg ikke saa vist,« sagde Skarphedin, »thi nu er han feig.
Men vel kan jeg gjore min Far det til Vilje at brasnde inde med
ham; jeg neddes ikke for min Dod.« Han sagde derpaa til Kaare:

> Lad os folges vel ad, Maag, at vi ikke kommer fra hinanden.« »Saa
har jeg tamkt,« svarte Kaare, »men er det anderledes skikket, faar
det gaa, som det skal; ingen kan gjore noget derved.« »Hevn du
os,« sagde Skarphedin, »saa vist som vi hevner dig, ifald vi
överlever dig.« Det skal ske,« svarte Kaare.

De gik nu alle ind og stillede sig i Doren. Flose sagde: »Nu
er de feige, ellers havde de ikke gaaet ind. Vi skal nu gaa raskt
frem til Huset, samle os saa taet sammen som muligt foran Doren
og give Agt paa, at ingen kommer bort, hverken Kaare eller
Njaalssonnerne; thi det blir vor Bane.« De gik nu frem og stillede
sig op rundt om Huset, om der skulde varrc nogen Londor nogensteds.

Flose gik frem til Forsiden af Huset med sine Masnd. Hroald
Ossursson lob frem mod Skarphedin og stak efter ham. Skarphedin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free