Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grane. »Det skal ikke ske,« sagde Flose; »en Daare er du, at
du taler om sligt, nu da der samles Folk over hele Heredet. Du
og dine Lige, som nu har saa god Tid, vil da blive saa raedde, at
I ikke ved, hvor I skal gjore af eder.«
Om Flose er at fortadle, at han för med Sigfussonnerne efter
Ingjald fra Kjelde for at dra;be ham, men naaede kun at give ham
et Saar. Ingjald faeldte Floses Brorson og red saa tilskogs. Siden
traf han Kaare; de för begge til Hjalte Skjeggesson. Han opbod
Almenning (alle vaabenfore Maend), og sammen med Mord
Valgards-son og hans Flok sogte de efter Flose og Brandmtendene. Men
de fandt dem ikke.
Siden bad Kaare Hjalte at folge med og lede efter Njaals Ben; »thi
det vil alle tro, som du siger og dommer,« sagde han. Hjalte svarte,
at han gjerne vilde vaere med at flytte Njaals Ben til Kirken. De
red femten Mand i Folge derfra og tog Veien oster over Thjorsaaen,
og bod op Maend med sig, indtil de havde hundrede Mand med
Njaals Naboer. De kom til Bergthorshvaal ved Middagstid. Hjalte
spurgte Kaare, hvor Njaal vel laa. Kaare viste dem Stedet. Der
var en Maengde Aske at maage af. Derunder fandt de Huden; den
var som torket ind til en Skorpe af Ilden. De tog den op, og der
laa de ubraendte under. Alle lovede Gud derfor og syntes, at det
var et stort Jertegn. De tog nu Gutten op, som havde ligget
imellem dem; af ham var Fingeren brzendt, som han havde rettet
ud under Huden. Njaal blev udbaaren og ligesaa Bergthora. Alle
gik nu til for at se deres Lig. »Hvorledes synes I om disse Lig?«
sagde Hjalte. »Vi vil hare din Dom forst,« sagde de. »Det skal
jeg oprigtig sige,« svarte Hjalte: »Bergthora synes mig at se ud, som
det kunde ventes, eller vel saa det, men Njaals Legeme og Aasyn
synes mig saa lyst, at jeg ikke har seet dod Mands Legeme saa fagert.«
Alle sagde det samme. De ledte derpaa efter Skarphedin.
Hjemme-maendene viste dem, hvor Flose og de andre havde hort Visen
kva;det. Der var Taget faldet ned mod Gavlvaeggen. Her sagde
Hjalte, at de skulde lede efter. De fandt Skarphedins Legeme der.
Han havde staaet opreist ved Gavivaeggen, og Fodderne varbraendte
af ham nedenfra naesten til Knaeet, men alt andet var ubraendt paa
ham. Han havde bidt sig i Overlaeben, og hans Oine var aabne
og dog ikke svulne. Han havde drevet Oksen ind i Gavivaeggen
saa fast, at den sad i til midt paa Bladet, og den var derfor ikke
blodnet. Oksen blev nu brudt ud. Hjalte tog den op og sagde:
»Dette er et sjeldent Yaaben, og ikke mange er det givet at baere det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>