Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hrolleiv var en sterk Kar, men brugte ikke sine Krafter til det
Gode; han var arkkel og lei med dem, som var under ham, og
lonnede Godt med Ondt efter Moderens Raad. Det gik da heller ikke
godt hos Saemund; Hrolleiv kunde ikke komme ud af det med
nogen der paa Gaarden, og Enden blev, at Saemund bad ham tage
Land og Bopael paa Hovdestrand. »Det er mit Raad,« lagde han
til, »at du lemper dig efter dine naermeste Xaboer, Thord Bonde
paa Hovde og Une i Unedal og de andre Bönder, og beder om
Lov til at slaa dig ned der.« Hrolleiv sagde, at han agtede ikke
at kry be for dem.
Saa drog han da ud i Dalen med sin Mor og bosatte sig der;
Bygden kaldtes siden Hrolleivsdal. De blev ikke gode Venner med
sine Naboer, men gjorde bare alt det Onde, de kunde. De blev
snart forhadte, og Folk tyktes, det var noget Pak, Saemund havde
sendt dem paa Halsen; de havde ikke Lyst at sige noget, siden
det var Saemunds Fnender; men jo mere de kjendte dem, desto
mere onskede de dem bort.
Hrolleiv beilede hos Une til hans Datter Hrodny; men han fik nei.
»Saa faar hun va:re min Frille da,« sagde han, »det er godt nok
til hende.« Da han jevnlig havde sin Gang paa Unes Gaard for at
snakke med Hrodny, og det ikke nyttede at snakke til ham, lagde
Odde, Hrodnys Bror, sig i Baghold for ham med fem Mand. Men
Hrolleiv havde en Kjortel, som Moderen havde syet, og den var
slig. at Jern ikke bed paa den. Enden blev, at Odde og en til blev
drabte. De tre andre flygtede. Paa Vaartinget blev Hrolleiv fredlos
i Heredet.
Saemund mindedes nu sit gamle Venskab med Ingemund; han
för til ham og sagde: »Der er kommen en Mand til mig, som
heder Hrolleiv; det er en daarlig Kar, men han er min Fraende.
Nu vilde jeg gjerne, at du skulde tage imod ham og hans Mor.«
»Ikke har de Folk noget godt Ord paa sig,« sagde Ingemund; »og
ikke er jeg meget Iysten paa dem; men du synes vel, det var daarligt
af mig, om jeg sagde nei. Det blir ikke saa greit for Sonnerne
mine; for de har heller ikke saa let for at givesig.« Saemund sagde,
at Ingemund havde saa god Lykke med sig, og at det gik godt
med de fleste, som han tog sig af.
Saa blev det da slig, at Hrolleiv og Moderen tog ind til
Ingemund i Vatnsdalen. De var der to eller tre Vintre og var de
samme, som de altid havde vaeret, baade mod Ingemund og de
andre. Men Sonnerne havde ondt for at finde sig i det, og vaerst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
