Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
luin, »at den bedste Hjadp, du kan give mig, er, at du skifter Bosted
med mig, saa at jeg ikke bor lige op i Hjardarholtingerne.« Snorre,
som dengang havde store Traetter med Eyrbyggerne, sagde, han
skulde gjore det af Yenskab forhende; men hun maatte blive boende
paa Tunge det forste I lalvaar.
Vinteren efter Bolies Dod fik Gudrun et Barn; det var en Gut,
og han blev kaldt Bolie. Da Yinteren var forl:>i, og Yaaren kom,
blev der Alvor af det Kjob, Gudrun og Snorre havde snakket om;
Snorre slog sig ned paa Tunge, hvor han blev boende hele sin
Levetid. Gudrun og Usvivs .Et drog til Ilelgefell, hvor de satte Bo
sam men. Der voksede op Gudruns Sonner Thorleik og Bolie.
Thorleik var fire \’intre gammel, da Faderen blev faeldet.
En Mand hed Thorgils Hallasson; han kaldtes saa efter sin Mor,
fordi hun levede laengere end Faderen, som hed Snorre og var Son
af Alv fra I)alene. 1 Ialla, Thorgilss Moder var Datter af Gest
Oddleivsson. Thorgils boede i Hordadal paa en Gaard, som heder
Tunge. Han var en sfor og vakker Kar, men meget hoven; han
gjaldt ikke for at vasre nogen brav Mand, og han kunde lidet komme
ud af det med Snorre Gode, som syntes, han var en kranglevorren
Vigtigper. Thorgils gjorde sig mange Erender i Bygden og kom
jevnlig til Ilelgefell, hvor han tilbod sig til at hjaelpe Gudrun; men
hun benvttede sig ikke af det, skjont hun tog godt imod det.
Thorgils bod hendes Son Thorleik hjem til sig, og han var la;nge
paa Tunge for at l;erc Lov af Thorgils, som var en lovlaerd Mand.
Paa denne Tid var Thorkel Eyolvsson paa Reiser; han var en
a;tstor og navngjeten Mand, god Ven af Snorre Gode; han varogsaa,
naar han var her ude, jevnlig hos sin Fratnde Thorstein Kuggesson.
Engang sagde Snorre Gode til ham, at nu skulde han holde op
med Reiserne sine og slaa sig ned der, faa sig en Kone og blive Hövding,
som han havde .dit til. »Ofte har dine Raad vzeret mig gode,«
sagde Thorkel; »har du t;enkt paa, hvad for en Kvinde jeg skal
beile til?« »Du skal beile til den Kvinde, som er det bedste Gifte,«
sagde Snorre; »og det er Gudrun Usvivsdatter.« Thorkel sagde,
at Giftet var godt nok; »men hun er et voldsomt Kvindfolk og har
vel store Planer om at hevne Bolie, sin Husbond. Det ser ud til,
at Thorgils Hallasson er paa Raad med hende, og han liker det
kanske ikke; ellers er Gudrun netop efter mit Sincl.« »Jeg skal
sorge for, at Thorgils ikke skal gjore dig nogen Mén,« sagde Snorre;
iOg hvad angaar Hevnen efter Bolie, ta.-nkcr jeg, det vil se
ander-ledes ud om et halvt Aar, end det nu gjor.« »Det kan nok va;re, at
Vore Fiedres Liv. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
