Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen gav Thorkel, fort ned til Skibet; og det var baade stort og
godt Tommer; Thorkel gik selv og valgte. Saa var det en Dag
tidlig om Morgenen, at Kongen gik ud sammen med nogle faa
Miend, og saa saa han en Mand oppe paa Kirken, som var under
Arbeide; han kjendte’ Manden, det var Thorkel Eyolvsson, som gik
og maalte alle de storste Traser, baade Tverbjelker, Bindestokke
og Bjelker. Kongen gik straks derhen og sagde: »Nu Thorkel,
gaar du og tager Maal til dit Kirketommer paa Island?« »Ja, jeg
gjor saa, Herre,« sagde Thorkel. »Hug to Alen af hvert Stortrae,«
sagde Kongen; »det vil alligevel blive den storste Kirke, som er
bygget paa Island.« »Behold dit Tommer, hvis du tykkes, du har
givet mig for meget,« sagde Thorkel; »men jeg hugger ikke noget
af det; jeg kan sagtens skaffe mig Tommer andetsteds.« Da svarte
Kongen ganske stilfaerdig: »Javist er du en gjasv Mand, men nu
gjor du dig for stor; thi det er visselig Övermod af en Bondeson
at kappes med os; forresten kan du gjerne have Tommeret, om det
kan lykkes dig at bygge en Kirke af det; saa stor blir den aldrig,
at dit Övermod kan rummes i den; men det baeres mig for, at du
ikke vil faa gjort noget stort udaf dette Tommer.« Dermed var
Samtalen slut; Kongen gik bort, og det kunde nok merkes paaham,
at han ikke var noget videre fornoiet med Thorkel ; han lod dog
som ingenting, og de skiltes som gode Venner. Thorkel gik
ombord, fik god Bor og havde en kort Överfart. Han gik iland ved
Hrutsfjord og red straks til Helgefell. Alle var glade ved hans
Hjemkomst, og han havde vundet megen /Ere paa denne Faerd.
Han lod nu Skibet saette op og tage vare paa Kirketommeret. Om
Vinteren sad han hjemme paa sin Gaard, havde mange Folk om
sig og levede med stor Pragt, og det havde ikke Gudrun noget
imod; Penge var til for at skaffe Folk Anseelse, sagde hun, og hun
sorgede for, at alt var som hos Storfolk. Om Vinteren fo ne re de
Thorkel sine Venner mange af de Kostbarheder, han havde med sig.
I Fasten lod han Tommeret traekke paa mere end tyve Heste
fra Hrutsfjord til Ljaaoire; herfra vilde han fore det tilsjos til
Helgefell. Siden var han hos sin Frasnde Thorstein paaLjaaskog.
Skj¡er-torsdag vilde han afsted. Thorstein mente, at Veiret var ikke at
lide paa, men Thorkel vilde hjem for Paaske.
Han seilede ud efter Breidfjorden med ti—tolv Mand ombord;
udpaa Dagen begyndte Vinden at tage til, og tilslut var det ordentlig
Storm; men de var kjaekke Folk og seilede tappert paa. Thorkel
havde Sverdet Skovnung med sig; det laa i en Kiste. De seilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
