Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lovgivendc Forsamling bestod af Hovdingerne og de af dem
selv udnaevnte Medhjaelpere. Det fortaelles, at Njaal, samtidig at
han foreslog Femterdommens Oprettelse, tillige foreslog, at
Lov-rettens midterste Baenk skulde besaettes ved Valg paa de viseste
Maend i Landet. Men der findes ikke Spor til, at noget saadant
senere iagttoges; ellers vilde Island have v a; re t det forste Land i
Verden, som havde havt en »Folkereprassentation«, et valgt
Folke-raad. Som det var, minder Lagretten snarest om de Forsamlinger,
som andetsteds i Norden kaldtes Herredage, hvor kun Adel og den
hoiere Geistlighed modte som selvskrevne Medlem mer. Men der er
dog den store Forskjel, at paa Island de ovrige frie bosatte Ma;nd
— »Bonderne« — ei alene kunde, men skulde vaere med ved
Altinget, idet Hovdingerne blandt dem maatte soge baade Dommere
og Lagretsmedhjaelpere. Derfor var Bonderne i et Godord
forplig-tede til i et vist Tal — hver niende Bonde — at folge med
Hövdingen til Tinget, men fik da ogsaa Tingreiselon. Heri laa en
God-kjendelse af Bondernes Ret til at have et Ord med i Laget om
Samfundets Sager. Hermed hasnger det ogsaa sammen, at
Hovdingerne, naar de var komne hjem fra Altinget, skulde sammenkalde
de hjemmevasrende Bonder i Tinglaget til et >Leidmode« og der,
som en Slags levende Stortingstidende, meddele dem, hvad
merke-ligt der var foregaaet, og isaer hvilke nye Love der var vedtagne
paa Altinget. Saaledes droges alle ind i det faelles Samfundsliv.
Et vigtigt Vern mod Forurettelse havdes i den Ret, som tilkom
Parterne i en Retssag, til at udskyde blandt de af Goderne udnaevnte
Dommere dem, som turde ventes at ville domme partisk (nemlig
paa Grund af Fraendskab e. 1.) hvorom der var udforlige Regler
denne Domstolenes »Rydning« var en vigtig Del af Rettergangen.
Ligeledes maa det merkes, at’ til Hovdingernes Magt var knyttet
strenge Forpligtelser; forsomte en Gode noget med Hensyn f. Eks.
til Vaartingets Sammenkaldelse, Dommernes UdnEevnelse eller
over-hovedet noget vigtigere Hovdingehverv, kunde han blive bodefeldt,
ja miste sit Godord ved Dom, naar det ved Sogsmaal krasvedes af
den, hvis Ret havde lidt ved Forsommelsen; ja i flere slige Tilfaelder
kunde Sag anlaegges af hvemsomhelst. I det Hele maa det ikke
glemmes, hvad vi alt har seet Prover paa, at for Retten var alle
(d. e. alle Bonder) 1 ige, enten de var Hovdinger eller ei; en
anden Sag var det, at det for den mindre ansete, mindre storaettede
og mindre vennessele Mand kunde vaere farligt at soge sin Ret mod
den maegtigere uden andres Hjaelp og vanskeligt at gjore en faeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
