Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke havde en Fiende, som gjerne paatog sig dette Arbeide.
Lige-ledes med alle de mange Boder: ingen Foged inddrev dem;
Doms-haveren maatte, hvis Boden ikke blev frivillig udredet, gaa til den
Domte med Venner og Naboer samt Goden i Folge; der blev da
sat Namsret over den Domte, og han blev domt paany til et vaerre
Onde for sin Vrangvillighed, og saaledes fremdeles, indtil han blev
fredlos eller »Skoggangsmand«. Selv ved de ubetydeligste Förseelser
maatte der Rettergang til: naar t. Eks. Msngden paaTinget tramgte
sig for ta;t sammen om Dommerne, udnaevnte Goderne straks Mzend
til at beskytte Retten, altsaa en Slags Politi; men disse Mamd havde
ikke Lov til at bruge Vold mod nogen; de drog en Fure i jorden om
Dommerens Sasde; gik nogen over Furen og vilde ikke straks gaa
tilbage, blev han domt til tre Marks Bode, som dog Domvogterne
selv maatte soge ham for, og om fornodent selv inddrive.
Altsaa: Bonden fuldstamdig Herre i sin Gaard og fuldstasndig
fri ligeoverfor Samfundsmagten; denne kommer ikke til ham
med noget Krav (undtagen de faa Udgifter til Tingreiselon samt til
Goderne og Lovsigemanden) men han maa komme til den, (d. e.
til Goderne, til Tinget , naar han vil den noget; intctsomhelst
Statsformynderskab, men Adgang til Undersogelse og Dom
efter Loven paa ethvert Punkt og paa ethvert Omraade. Hvis det
er Selvstyrelse, at Samfundets Medlemmer i enhver
Samfundskreds — Familie, Kommune, Stat — er stillede paa sine egne
Ben, nodte til at raade og lijadpe sig selv, til idelig at komme
overens om, hvad der skal gjaslde som Regel iblandt dem, og til
selv at paatale det, om Regelen overtraedes, saa har
Selvhjaelps-og Selvstyrelsesgrundsaetningen aldrig vzeret gjennemfort
fuld-staendigere end i det Samfund af frie Jordeiere, som havde skabt
den isländske Fristat.
Altinget blev Midtpunktet for det isländske Samfundsliv i
Middel-alderen. Her modtes aarlig Folk fra hele Landet, som ellers ikke
kunde komme sammen; her afgjordes ei alene Retstraetter og
Lov-givningssager, men ogsaa mangfoldige private Sager som Handeler,
Trolovelser. Altinget var hvad L.andstingene hos os var i addre
Tider, eller paa en Maade hvad en Hovedstad i nyere Tid er for
et Land. Da det derhos var Skuepladsen for nogle af de
merke-ligste Tildragelser, som er omtalte i Sagaerne, kan det ikke vaere af
Veien at kaste et Blik paa den Egn og det Sted, hvor Tinget holdtes.
Naar man fra Reykjavik drager over den Fjeldraekke, som mod
Ost omslutter Faksefjordens sydostre Hjorne, kommer man til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
