Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
binder som en Bro Lovbjerget med den ovrige Lavamark. Det er
den eneste Vei, ad hvilken man kan komme ud paa Lovbjerget;
thi Revnerne er flere Favne brede og mange Gange saa dybe, med
steile Sider og fyldte med Vand paa de överste 4 Favne mer.
Det var et storslagent Syn, man i Tingtiden havde fra
Lovbjerget. Over de sorte Klöfter, som omgav det, og over
Lavamarkens graes- og buskrige Flader saa man mod Vest og 0st de
to Gjaaes hoie, sorte Vaegge, bag hvilke de fjernere graa Bjergrygge
haevede sig; fjernt imod Nord löftede det skjolddannede, brede
Skaldbreid sin snedxkte Isse, mod Vest og Syd vandrede Blikket
ud over Tingsletten, hvor Aaen bugtede sig, hvor Tingmaendenes
Boder laa, og hvor deres Kvinder fasrdedes, indtil Soens brede,
blanke Flade sluttede Synskredsen; og over det hele hvaelvede sig
den hoie Himmel, tidt sludfuld, med drivende Skyer, men
stundom ogsaa klar og blaa, og da straalcnde af Nordens
Midsommer-sol hele Dögnet rundt paa faa Timer nser. Der var Plads til at
traekke Veiret i denne Tingsal, og Smaafolk i aandelig Mening var
det heller ei, som modtes der. — Nu er der tyst og tomt, hvor
saa mangt et lumskt og snedigt, saa mangt vist og mandigt Ord
har lydt, hvor i de to lyse Sommeruger Kvindelatter og
Elskovs-kvad har klinget, og hvor mere end én Gang Sverdene har klirret.
Men Aanden, som var over det Folk, der holdt Mode paa disse
Steder, har givet sig Vidnesbyrd i Sagaen, som skal staa, kjendes
og beundres af Menneskene, naar maaske en ny Jordrystelse har
kastet »Tingvoldenes« Lavamasser omkring imellem hverandre.
(Rosenberg: Trzek af Livet paa Island Pag. 50 — 66.)
Begravelse. Her betegner, i Modsaetning til de fleste andre
Forliolde, Kristendommen en pludselig og afgjorende Förändring i
de isländske Sseder og Skikke; den hedenske og kristne Tid maa
derfor behandles hver for sig.
I den Del af den hedenske Tid, som falder indenfor Tidsrummet
i de her optagne Sagaer, var den eneste brugelige Begravelsesmaade
at jorde Ligene ubraendte. Den forste Pligt, der paahvilede de
Ffterlevende, efteråt Döden var indtraadt, var at yde Liget Näbjargir
(Lighjaelp), der bestod i at lukke Naeseborene: i Tilfaelde af voldsom
Död synes der ved Ydelsen af Näbjargir at have fulgt Forpligtelsen
til Hevn. Inden denne Lighjadp var ydet, var det farl’gt at gaa
foran den dode, ialfald naar denne havde vseret af en voldsom og
uhyggelig Karakter, saa at man kunde vente sig Ondt af ham; der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
