Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar den var försvarlig, lod man sig af og til noie med det og
begrov ikke den draebte paa anden Maade.
Undertiden ser vi den döende give Anordninger med Hensyn
til sin forestaaende Dod; én beder om at blive kastet overbord i
en Kiste, én om at blive begravet i Ildhusdoren, én vil ligge i
Xaer-lieden af Veien o. s. v. Ilensynet til Udsigten synes ofte at have
vseret raadende ved Yalget af Hauglaegningsstedet.
Kvinders Begravelse omtales selvfolgelig sjeldnere end -Vkunds;
men Skikkene synes at have vaeret de samme.
Efter Hauglasgningen holdt man saedvanlig et Arveol (Erfi)
til /Ere for den afdode, og af og til digtedes »Arvekvaede« o: Digt
til hans /Ere. Arvegilderne kunde vare flere Dage; og der synes,
at de og Bryllupsgilderne har v;uret de praegtigste og vidtloftigste
Familiefester.
Xaar den dode var begraven og Arvegildet holdt, var i Regelen
alt i Orden; men der gaves ondskabsfulde, uhyggelige Xaturer, litern
Graven ikke kunde famgsle; mod Aften kom de frem, skraemmede
de efterlevende og tog ofte Livet af dem; da maatte man med
kraftigere Midler end almindelig Begravelse fjerne dem fra det
menneskelige Samfund. Det virksomste Middel mod Gjengangere
synes at have vaeret at brående dem op; det omtales ogsaa at sasnke
dem i Havet.
Med Kristendom mens Indforelse maatte Gravskikkene forandres;
den dobte kunde ikke hvile i uindviet Jord, og Hauglaegningen
opfattedes som ganske hedensk. Samtidig med Kristendom mens
Ind-forelse fm der Begravelsen Sted i Xaerheden af en Kirke. Var der
ingen Kirke i Xaerheden, forte man Ligene en lang Vei for at naa
til en saadan. Undertiden opgrov man sine hedenske Franiders Ben
og lod dem fore til Kirke.
Den tidligere Skik at tildaekke den dra;bte Fiendes Ligvedblev,
men nu fores naturligvis altid den diaebte senere til Kirke.
(Efter Kaalund).
Berserk betegner en Mand, som af og til, is;er under Stridens
Hede, grebes af et vildt dyrisk Raseri (Berserkergang), der for
0ie-blikket fordoblede hans Kraft og gjorde ham ufolsom for legemlig
Smerte, men tillige dovede al Menneskelighed og Förnuft hos ham
og gjorde ham ligt et glubende Dyr. I denne Tilstand trutnede
hans Ansigt og skiftede Farve; han var snart bleg, snart blaa, og
Haaret reiste sig paa hans Hoved; han var rasende som en Hund eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
