Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Len imod en fast aarlig Afgift. Denne udgjorde ved Begyndeisen
af Aarhundredet 16 veiede Mark Solv aarlig.
Fredles og Fredleshed. Den isländske Lovgivning inddeltc
Forbrydelserne i tre Klasser. Den forste var skoggangssakir o:
Forbrydelser, der paadrog Forbryderen den storre Fredloshed
(sköggangr) o: Fredloshed for alle og enhver, förbunden med Tab
af Fiendom. Op.indelig synes denne Fredloshed, medmindre den
hievedes ved en énstemmig og paa Altinget uden Indsigelse
sam-tykket Lagretsbeslutning, at have vseret paa Livstid. Senere blev
det vedtaget, at den ophorte efter tyve Aars Forlob, hvis den
fredlöse imidlertid ikke havde forladt Island. Den anden Klasse var
fj0rbaugssakir o: Forbrydelser, der inedforte en Fredloshed
paa tre Aar, forenet som det synes med Tab af Losore. Den
Sagfasldede nod i dette Tilfa;lde mod at udrede en vis Sum, kaldet
fjorbaugr (Livsring eller Livsbod) til vedkommende Gode, Fred paa
enkelte Steder — udenfor den saa kaldte fjorbaugsgardr. Efter de
tre Aars Forlob var han atter fredhellig (friöheilagr). Paafortes en
og samme Mand til én Tid og af samme Sagsoger to
Fjorbaugs-sager, da gjaldt disse lige med en Skoggangssag. Den tredie Klasse
var ullegöarsakir, Forbrydelser, der kun medforte en vis Bod af 3
Mark eller mindre. Ordet utlegö havde paa Island antaget en
for-skjellig og langt mildere Betydning end i Norge, idet den kun
betegnede en Bod, der traadte i Fredloshedens Sted, medens den
i Norge betegnede det samme som Skoggang.
(Keyser.)
Frille og Frillebern. Det var meget hyppigt, at en Mand
foruden sin Egtehustru, holdt en Frille; Forholdet var fuldstamdig
lovligt, og Samtiden saa intet forargeligt i det. I Almindelighed kan
man vel antage, at Frillen har vzeret Traelkvinde enten af Gaardens
egne, eller en, der er kjobt udenlands netop til det Brug;
Besvan-grelse at en fri Kvinde var nemlig en Beskjcemmelse af vedkommende
og hendes Slegt, om vi end af og til finder, at Frillens Framder
stod i venskabeligt Forhold til den, som holdt hende. — Som oftest
synes Husbonden at have havt sin Frille boende paa en egen Gaard,
ialfald naar hendes Bom vokste til, hvad der ogsaa maatte vsere
hensigtsmsessigst paa Grund af Husfruens Skinsyge. Hendes Forhold
til Medbeilersken var naturligvis alt andet end venskabeligt.
Faderens Forhold til Frillebornene var vel for en stor Del
afhEengig af Hustruens Karakter og hendes Indflydelse paa ham,
Frillens Stand, Barnets legcmlige og aandelige Begavelse o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
