Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
Kvelden og drak omkap for at se, hvem der kunde taale mest;
det kaldes at drelcka trimenning. Undertiden satte Kvinder og Méend
sig om hinanden og drak Tvimenning, vel ikke ikap, men dog
slig, at Kvinderne ogsaa ofte fik sig en Rus. Kvinderne eggede i
dette Msendene til at drikke. Dertil kom, for at haeve Munterheden,
Drikkeboder (viti), at den, som fuskede med Drikken, domtes til
at tomme et Horn forlods (vitishorn). Da det, naar det skulde gaa
rigtig gjildt til, var Skik at beverte med sterkere og sterkere Drikke
udover Kvelden, er det ikke at undres paa, at det i Regelen endte
med Drukkenskab og Slagsmaal. Det gik i Regelen voldsomst til
den forste Dag af Gjestebudet.
Man maa dog ikke forestille sig, at Drik var det eneste, vore
Forfaedre forlystede sig med i Gjestebud. Om Dagen vekslede man
med Legemsovelser, Lege og andre Fornoielser, og selv om Kvelden,
for Rusen havde taget Overhaand, oplivedes Laget ved aedlere,
til-dels aandeligt Tidsfördriv. K vad blev fremsagte eller sungne;
Sagaer fortalte eller (senere) opteste; Gaader blev fremsatte.
Dertil kom endnu den saakaldte Mandjevning (mannjafnaör), som
enten bestod deri, at man tog et Par af de i Landet eller Bygden
mest anseede Maend, der da oftest ikke var tilstede selv, og gjorde
en Sammenligning mellem deres Dygtighed og Egenskaber til
Gjen-stand for Samtalen, lnori da hver af de nasrvaerende lagde sit Ord
med og holdt paa en af Parterne; eller ogsaa bestod deri, at de i
Gjestebudet vaerende indbyrdes valgte sig jafnaöarmen o: hvervalgte
sig en Mand af Gjesterne til at sammenligne sig med. Dette
Tidsfördriv kunde ofte udarte til alvorlig Fiendskab. Endelig maa blandt
Gjestebudenes Fornoielser ogsaa omtales den saakaldte heitstrenging
o: Aflasggelse af hoitidelige Lofter. Lofterne aflagdes ved
Udtom-melsen af Bragehornet o: den Skaal, som udbragtes til Aire for
Brage, Skaldekunstens Gud, og gik oftest ud paa Udforelsen af en
Stordaad, som kunde fortjene at foreviges ved Skaldenes Kvad.
Gjestebudene, der ofte var meget talrige (500, ja etsteds endog
1200 Mand), kunde vare i en Uge, ja, en halv Maaned og endnu
laengere; derimod var de ikke hyppige; det var flot, naar en Hövding
holdt tre Gjestebud om Aaret: ved Vinternät, i Julen og ved
Som-merdag; i Regelen noiede man sig med ét, som da gjerne holdtes
om Hosten.
En Ekstrabekostning for Verten var den Skik, at Gjesterne ved
Afreisen skulde have G a ver, hvilket synes uomgjaengeligt
nodven-digt, naar det skulde vaere noget til Gjestebud. Gavens Vaerd blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
