Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmemasnd. Ordet bruges i en noget forskjellig Betydning
paa de forskjellige Steder. Egentlig betegner det vel fast
Hus-tyende udenfor Traéllestanden. De kaldes heimamenn, fordi de
hos Husbonden havde sit lovlige Hjem (loglicimili), saalzenge de var i
hans Tjeneste. De lo se Arbeidsfolk gik derimod under andre
Navne, f. Eks. leigumenn (Leiefolk), fordi de gjorde et vist tinget
Arbeide mod Leie (leiga) uden derfor netop at have sit lovlige
Hjem i Huset. Begge Slags Navne sammenblandes dog i Brugen.
Faa Island bruges Ordet Hjemmemsend desuden om enhver, som
havde tinget sig fast Ophold i en Gaard uden just derfor at have
taget Tjeneste der.
Paa Island var der faste Regler om Forholdet mellem Tjrende
og Herskab, og Brud paa Overenskomsten fra hvilkensomhelst af
Siderne straffedes med tre Mark.
Holmgang eller Tvekamp anvendtes isier til at godtgjore en
eller anden Fordrings Retmaessighed. Hvis den, som fremsatte
Fordringen seirede, var den fordrede Gjenstand hans; tabte han,
maatte han, som det hed, »lose sig af Holmen« ved en forud sat
Sum. Den udfordrede Part kunde stille en Mand for sig i Kampen.
Navnet Holmgang havde sin Oprindelse deraf, at man til Kampplads
helst valgte en Holme, eftersom Rummet for de kjamipende skulde
have en vis Graense. Holmgangen var förbunden med Ofring. Mod
Hedendommens Slutning synes den at have va:ret nyttet som et
Middel, hvorved den raa Kraft tiltruede sig Opfyldelsen af endogsaa
de urimeligste Fordringer.
Holt betegnede paa Island, ligesom hos os, egentlig en
skov-bevokset Höide; i senere Tid, da Skoven blev*borthugget, blev
Navnet staaende, men betegnede en stenet, bar Bakke.
Jertegn. Herved menes et Tegn f. Eks. en Ring, som man i
de Tider, Bogstavskriften endnu ikke var kjendt, pleiede, til
end-ydermere BekraTtelse, at lade fölge med Udsendingen eller det
mundtlige Budskab.
Klaededragt. A. Mandens Dragt. Xaermest Kroppen bares
en Skjorte, ogsaa undertiden benjevnet Ser k. Den var til at
drage over Hovedet; Halsaabningen maatte ikke vzere meget stor
(se Gudrun). Rimeligvis sammenheftedes Skjorten i Brystet med
Soljer eller Spaender (sylgjur). Rigere Folk havde Skjorten af Lserred,
Fattigere af Uldtoi. Til Stads maatte Skjorten intetsteds komme
tilsyne. Temmelig almindelig synes det at have vaeret ogsaa at
have Underbukser af Lasrred (linlroekr). Disse og Skjorten kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
