Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de var tilstede ved Kongens Hird regnedes de blandt Hirdsstyrerne
eller Hirdens Overordnede.
Lendermaendene var Kongens haandgangne Maend ogskyldte
ham i denne Egenskab den dermed folgende Troskab og Lydighed.
De skulde indfinde sig hos Kongen paa hans Stevning og ikke
förläde ham igjen uden hans Orlov. I Ufred skulde de paa Udbud
tjene Kongen og anfore hans Folk eller styre hans Skibe, naar han
forlangte det.
Der tilkom enhver Lendermand, inedens han stod i Kongens
Tjeneste som haandgangen Mand, i $ Marks Veitsle, og det var ham
tilladt at holde 40 Mand med Huskarles Navn, men ikke flere uden
Kongens Tilladelse.
Han modtog sit Verdighedsnavn af Kongen. Men engang givet
kunde Navnet, ligesaalidt som den dermed forbundne personlige
Ret, igjen fratages ham, uden i det Tilfa;lde, at han forbrod sin
Fred. Hans Veitsler derimod kunde en ny indtrsedende Konge
inddrage.
Lendermandsverdigheden var efter Loven strengt taget ikke
ar ve lig. Men ifolge Vedtiegt meddeltes den dog sjelden nogen,
som ikke var Lendermands S011 (lendrborinn) eller ialfald af
Lenderman ds .’Et; ja den aeldste Son af en Lendermand syntes endog
at have et Slags Krav paa Verdigheden efter Faderen.
Verdig-hedens patriarkalske Natur og Ihsendehaverens Stilling til Folket
med-forte denne Slegtsforret som en Nodvendighed. Lendermandens Magt
var nemlig afmaalt, ikke saameget ved Kongens vilkaarlige
Bestem-melse som meget mere ved hans egne Slegtsforbindelser og
Belig-genheden af hans Odel og Eiendom. Det var den nedarvede
Anseelse, hans /Et nod i en vid Kreds af Bonder, som gav ham
Indflydelse. Det af Kongen meddelte Verdighedsnavn og den
dermed folgende Veitsle var egentlig kun at anse som en mindre
vaesentlig Tilgift til de Fordele, som Fodselen allerede gav ham.
Lendermamdenes Virksomhed i deres Forhold til Folket var
derfor heller ikke ordnet efter faste Lovbestemmelser. Her raadede
naesten udelukkende gammel Vedtajgt og nedarvede Sa;der.
(Keyser.)
Lovmand se under Lovsi ge mand.
Lovsigemand (lugsugumaör) var i den isländske Stat Lovens
Repriesentant, uden dog at besidde hverken dommende eller
lov-givende Myndighed. Han valgtes af Lag re t ten (se under
Altinget) den forste Fredag i Altinget, forend de Retssager, som paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
