Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerding, hvor han horte hjemme, til at opsige Tingordenen paa
naiste Alting og derpaa ufortovet skride ti! Valg af hans Eftermand.
At Lovsigemanden i Regelen valgtes blandt Goderne er der al
Grund ti: at tro, og han kunde ved Siden at sit Lovsagn ogsaa
bestyre Godordet hjemme i Heredet. Men paa Altinget maatte han
naturglivis lade det repraesentere af en anden. (Keyser.)
Lesebryllup (lausnbrudlaup) kaldes en Egteskabsstiftelse uden
de sedvanlige Ceremonier, navnlig uden foregaaende Faestemaa!,
hvormed lorstaaes den hoitidelige Fastsaettelse af Egteskabsvilkaarene
i Vidners Overvaer. (Se herom njermere under Egteskab.)
Nid. Ni ds t ang. De skjaendige Handlinger, som Loven ikke
kunde straffe eller ikke straffede nok, belagdes med Nid eller
almin-deligt Had; at nide en var at erklcere ham skyldig i saadanne
Handlinger; at nides paa en var at begaa dem imod ham; Niding
kaldtes Personen, der begik dem, Nidingsverk Handlingen selv,
Nidingsskab eller Nidingsord en saadan Persons Tilstand. Til
saadanne Handlinger horte isa*r at bryde Fred eller indgaaet Forlig,
at anfalde en Fiende, hvis han ikke var forberedt paa Kampen, at
bryde Tro og Love; hvo der gjorde dette, kaldtes Fredniding;
fremdeles al anden Troloshed. Snigmord, Frafald fra Fa-drenes Tro,
Forraederi mod Land og Konge, og endelig aabenbar Feighed.
Niding var derfor ogsaa den, som uden antagelig Grund ikke modte
til en aftalt Kamp, eller den, som ved Tvekvamp flygtede ud over
den besiemte Kampgraense. Hvo, der var overbevist om
Nidingsverk, blev derved udelukt fra alt haederligt Samkvem, fra Gilder og
\Tennelag, — hans Vidnesbyrd gjaldt ikke for Retten; han var meste n
endnu vaerre end borgerlig dod En Levning deraf finder man i
Middelalderens Gilder, da den, der i Sammenkomsterne havde
be-gaaet en Handling, ln orfor han som Niding blev udelukket af Laget,
derved tillige var berovet Adgang til at blive optaget i noget andet
Gilde.
Den Erklaering, at en var Niding, var ingen Retshandling, men
snarere en Apelfcition til den almindelige Mening paa Grund af
for-negtet Ret. Det skete med en vis Hoitidelighed; den merkeligste
er den at reise Nidstang, hvilket er udforlig beskrevet i »Egil Ska
11a-grimsson. - Man ser heraf, at Handlingen er religiös, andetsteds
heder det ogsaa, at Offer var förbunden dermed, at Hesten, som
draebtes, nemlig var et Offer til Guderne, hvis Bistand den
Fornaer-mede anraabte; fremdeles at den fremsagdes med en vis
Offentlighed, at den gjordes varig; derfor fremsagdes ikke blot Forban-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
