Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidelighed. »Trasl« var ensbetyclende med »feig*, og at draebes af
en Trail holdtes for en Skjiendsel.
Denne Foragt for Traellene i Förbindelse med, at de betragtedes
som Herrens fuldstasndige Eiendom, der af ham kunde dra-bes, om
han fandt for godt, medfortc naturligvis ofte en meget hensynslos
liehandling. Nogen egentlig Grusomhed omtales derimod sjelden
og det omtales som enestaaende, naar en Herre lod sine Tradie
traddce Ploven; og vi har paa den anden Side mange Eksempler
paa, at Traelle indtog en betroet Stilling, at de viste stor Trofasthed,
og at de belonnedes af Herren, ofte med Frigivelse.
Medens Herren ustraffet kunde draebe sin egen Tra-I, var dette
naturligvis ikke Tilfaeldet med anden Mands Trasl; Yedkommende
maatte have Erstatning for det ham tilfoiede Tab. For Traels Drab
kunde intet Sogsmaal anlaegges, naar Traellebod var bragt den
Draebtes Herre inden tredie Dag efter Drabet. Blev denne Bod
derimod ikke betalt inden tredie Dag, gjaldt det fjarbaugsgarö (den
mindre Grad af Fredloshed). Traelleboden var 12 Ore og svarte til
en Middelstraels Vaerdi, men gode Traelle kunde betales med del
dobbelte. Tnelle var Ubodsmasnd, naar de faldt paa sine Gjerninger
og man tog selvfolgelig ikke noget Hensyn, om TrajUen havde
handlet efter Befaling eller ei. Men ikke enhver Herre fandt sig i,
at man dnebte hans Traelle for ham, selv om der var Grund dertil;
forstyrredes eller beskadigedes hans Eiendom, var det en
Fornair-melse, der maatte hevnes.
Om T radiens Egteskaber gives saagodtsom ingen Oplysninger;
om deres Klaededragt fortadles ogsaa intet eller lidet; de omtales
siedvanlig klaedte i kufl (Kappe).
Det er vanskeligt at danne sig en Forestilling om T railleries
Antal, isaer fordi Ordet »Huskarl« og „prall“ saa ofte
sammen-blandes i de isländske Sagaer.
En Bestilling, der vistnok ofte beklaedtes af en Trael, da den
horte til de mindre anséte, skjont den var af stor Vigtighed, var
Smale mand ens. Bestillingen var vigtig, ikke blot paa Grund af
de ham betroede Hjorder, men ogsaa fordi han ifolge sin Levevis
kunde vaere et Slags Forpost eller Speider for sin Husbond.
(Efter Kaalund.)
Vargr i Véum. Udtrykket betyder egentlig »Ulv i
Hellig-dommen« og bruges om dem, der har begaaet en grov
Forbry-delse 9g er domt til absolut Fredloshed; blandt h’orbrydelser,
der medforte denne Straf, kan isajr naevnes Brud paa Tingfreden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
