Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Netterne saa og tarvelige. Allerede nu holdt han mest af Smorre-
brød, stegt Fleesk og Tyndtol.
Haiis Tilbøielighed for Jagt overgik stundom Faderens.
Ræve, Ulve, Elsdtn« og især Bjorne vare Gjenstaiid for Be-
drifterne. I Begyndelsen benyttedes derved Skydegevær, men
snart syntes den ridderlige Konge, at han derved fik mere Fordeel
paa sin Side end billigt, han befalede derfor, at man blot skulde
anvende Spyd og Hir«schfænger. Han selv mødte mangfoldige
Gange Vilddyret med saadanne Vaabe11. Iagtkammeraterne saae
med Forfærdelse Bjoriieii komme oprejst mod Kongen, rede til at
kaste ham til Jorden, saa at for et Ojeblik Liv og Død beroede
vaa, om Karl sorte fit Vaaben med Styrke og Sikkerhed nok til
at faa Skovens Kongen gjennemboret, inden denne med fine
Labber og Tænder kunde naa Rigets. Engang tom de hinanden
saa nær ind paa Livet, at Bjornelabberi strøg Karl Partskteli af
:7»Jovedet. Men snart syntes Kotigen, at ogsaa dette var altfor let
vundne Seire, han forkastede da ogsaa de blante Baabeii og lod
til sig og siire fornemste Jagttannnerater giore lange Trægafler.
Naar nu Bjornen koiii oprejst mod Jcegereri, skulde denne stode
deri Gaflen om Halsen, saa at den faldt bagleends om, hvorpaa
de Andre skulde løbe til og kaste den Lobesnarer om Bagbenene.
I Foraaret 1800 anstilledes ved Knngsor en saadan ret mærkelig
sagt. Kongen havde nu forbndt baade Hoffolk, Jeegere og Almue
at have Skydegevcer; ja egentlig skulde de ikke engang bruge blante
Vaaben men fint Trcegafler og dygtige Knipler, hvormed Enhver
bag sit Jaegergarii skulde oppebie Dyret. Man gjorde Karl Fore-
stillinger om Fareii og Umuligheden, men han vilde Jiitet horr.
Endeel Bjorne omringedes, og Jagten begyndte. I Løbet af et
Par Dogii blev ikke mindre end fjorten dræbte eller fangne. Eti
af de storfte kom løbende mod Kongen, der da med Knivlen gav
deii to tre saa forsvarlige Slag, at Bjornen blev bedovet og
imidlertid bunden. Omkrent paa samme Maade gik det med de
Lorige« Siden blev de lagte paa Slceder og kjortes ligesom i
Triumftog og under Jagtmnfik til Kungsor. Det var jnst under
dette Eventyr, at Karl fik Underretning om, at Koiig Avgnft
troloft havde angrebet Liffta11d.
Karl den Tolvte lignede ogsaa sin Fader i Lyst til at ride
meget og med Dumdristiglsed. Flere Gatige styrtede han og
Hefteii ovenpaa hinanden, saa at Kongen fik blaa Pletter i Siden
og Skrammer i Ansigtet. Engaitg havde han foresat sig, uagtet
der nylig var faldet megen Snee, i kort Tid at tilbagelaegge en
lang Vei. Der hjalp ingen Forestillinger, men Toget satte sig i
Bevægelse. Kongen var snart langt forud for Selskabet, men da
han havde redet en Mil eller to, styrtede Hesteti i en dyb Snee-
drive ved Siden af Veien. Kongen blev liggende nederst halv
besvimet, og Hesten ovenpaa saa ndmattet og dybt nedsunken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
