- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
28

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-

lV

8

af Nogen. Til Bedetimerne ligesom til Maaltiderue listede han
sig næsten useet ad en lille Lentrappe; og hans ligesom Faderens
Reiser tiltraadtes ofte, medens det var mørk Nat, Dette for-
andredes snart, dog forblev han altid meget stille og tilbageholden.

Den sidstncevnte Egenskab fremtraadte allxrede nu og i en
Grad, der var forbavsende, navnlig i en Alder, da sædvanlig
hver en Tanke, hver en Følelse strax yttrer sig i Ord og Gjer-
ning. Alle talte med Forundring om den sextenaarige Konges
nseedvanlige Evite til at tie og forstille sig i den Grad, at Ingen
kunde tomme paa det Rene med eller blot gjcrtte hans Tanker
og Ovlelser. Dette strakte sig ogsaa til Statssagerne. Ofte blev
vigtige Ting ivcerksatte, uden at Nogen havde vidst et eneste Ord
derom i Forvejen

Dette stod i Forbindelse med en anden skarpt frenitrasdende
Egenskab, nemlig Selvraadighed i en ligesaa forbavsende Grad-
Allerede i Februar 1698 vilde han sjelden høre Andres Raad
eller afstaa fra fattede Beslutningen De, der vedblev at trænge
paa med Forestillinger, blev bidte af. Man vilde endog bemærke,
at naar Nogen havde tilraadet ham en Ting, gjorde han netop
det Modsatte. Dette gik saa vidt, at fiint beregnende Folk,
naar de onskede, at han skulde gaa tilhøjre, raadede ham til at
gaa tilvenstre. Hvad var Aarsagen hertil? Deels Mistcenksomhed,
deels Selvraadighed, hvilke Feil han havde arvet og optaget efter
Fadereii og udviklet ved at iagttage de egennyttige Emigere om
saavel Faderens som Sotknetts Throne; deels den sextenaarige
Yndlings Otiske at vise sig som en Konge, som en Mand, der
selv kunde fatte sin Beslutning og udføre den. Derfor vilde han-
gjore neeften Alting selv og greb i Begyndelsen med stor Iver
ind i Statssagerne. Han vaagede ogsaa med ængstelig Omsorg
over Kongevcerdighedens Majestæt, og man begyndte at kalde
hans afdode Fader ilixsus (de11 i Gudernes Kreds Optagne, den
til Glld Udncevnte), i fordums Tid en smigrende Benævnelse paa
de afdode romerske Kejsere. Man paastod, at det var Piper, der
bestyrkede Kongen i hans Enevoldstanker og lærte ham altid at
vare paa fin Post og holde paa sin Værdighed saavel mod sine
Undersaatter som mod Udl’æ1tdinger.

Enevoldsgrundsaetningerne vare imidlertid hos Karl baade
arvede efter Faderen, begrundede i hans eiendommelige Tempera-
ment, og udviklede ved den Opdragelse, han havde faaet. Deels
for at insinuere sig, deels af Overbeviisning, hyldede Mange
Cnevoldslcerdommene, og den opvoxende Prindses Øret- fyldtes med
saadanne Ord, hans Hoved med saadanne Tanker. Heri blev han
ikke lidt bestyrket ved den krhbende Maade, hvorpaa baade Raad
og Stænder opførte sig ved hans Myndighedserklcering. Ligesom
Faderen næred·e han megen Mistro, megen Uvillie mod Raads-
herreriie som dem, der vare tilbojelige til eller havde Fristelse til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free