Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
J Henseeiide til Sliegeringsanliggendernes Bestyrelse viste
Kongen sig meget forskjellig. Stundom, især i Begyndelsen, viste
han uafbrudt i lang Tid megen Flid og deeltog flere Timer i
Rad saavel iRettergangssageriies Afgjørelse som i Statskontorets
Forhandlinger. Ofte arbejdede han med Piper fra Klokken 5 om
Morgenen lige til Aften. Til andre Tider undveg eller forsømte
han Regeringen mere end Ret var. Det Sidste indtraf især under
de Besøg, Hertugen af Holsteeii gjorde.
Ved selve Sagernes Behandling viste Karl megen Skarp-
sindighed og Retfærdighed, ja Strænghed. De, der vare Med-
videre i Mord, Tyveri eller deslige, skulde straffes lige med Gjer-
ningsmanden. Bedrageriske Fallenter dømte-3 til Gabestokken og
Fæstningsarbejde. Ei1 Præst, der havde forbrudt sig haardt,
straffedes·1ited Spidsrod, til han døde-
Kongen udmærkede sig meget ved de korte og træffende Svar,
hvormed han afgjorde Sagerne og afviste ethvert Forsøg paa
Modsigelse. Haii var temmelig fhndig og heldig i at opdage de
svage Sider hos den Modsigeudes » crson eller i hans Tanke-
gang; ligeledes naar det gjaldt om med et kort og kraftigt Ord
at stoppe Munden paa sin Modstander. Det var især ved disse
Egenskaber, at det til Alles Forbavselse kunde lykkes ham, en
femten- eller sextenaarig Yngling, strax at tænime og aldeles kue
sin Faders gamle og erfarne Raadgivere
Hertil bidrog ogsaa ngtelsen for hans mange virkelig store
Egenskaber: en alvorlig Gudsfrl)gt, cn urokkelig Retfærdighed,
en ligesaa urokkelig Ordholdenhed, en asskraekkende Alvor ved
Lastens Asstrafselse, en Reenhed iSæder, som fremkaldte Kjærlighed
og Ærbødighed. Han havde et Par Gange drukket for meget og
derved opført sig paa en upassende Maade mod Enkedronningen;
han besluttede da ikke mere at smage stærke Drikke og holdt denne
Beslutnitig lige til sin Død. Jmellemstunder saae man ham
spøge og narres med Nogle af Hofsets kvindelige Personale, men
det var kun som den ene Legekammerat tuniler sig med den anden.
Der manglede ikke Folk, der søgte at gjøre Lykke ved at lokke
ham ind paa Vellystens Bane, men de sorregnede sig aldeles.
Et letsindigt Fruentimmer, som ved en saadan Lejlighed blev for
nærgaaeiide, tilbageviste han med Uvillie og Harme. Der gaaer
Sagn om, at han har næret Tilbøielighed for en Frøken Fersen;
at han for Paatraengenhed engang har faaet en Ørefigen af»en
smuk Dalknlla; og at en fremmed Skjønhed Rhoda d’E·lleville
forgjæves har forsøgt forklcedt som Page at vinde hans Kjærlig-
hed. Disse tre Fortælliiiger savne alt Beviis, og synes kun at
være Fostre af Opdigtelse eller løse ugrundede Rygter..
For de skjønne Kunster viste han megen Tilbøielighed, som
haii hahde arvet efter Moderen og Farmoderen. Man saae ham
ofte blade flere Timer i Rad i Tessins Samlinger af Kobberstik m. ni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
