Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
holsteenskeHuns adskillige for det danske temmelig trykkende, næsten
Utaalelige Fordele. Hoffet i Kjøbenhavn omfattede Forslaget med
megen Iver, ogsaa i Sverig blev det vel modtaget. Af Kjærlig-
hed til den nylig afdode Ulrika Eleonora ønskede Almeenheden
atter at faa en dansk Prindsesse til Dronning. Hvad man ønsker,
det troer man. Strax efter Karl deri Ellevtes Død gik der derfor
det Rygte blandt Folket, at den naeonte Konzze havde udseet den
omhandlede Prindsesse til sin Som. Forslaget blev bifaldet af de
fleste as Vandets mere udmærkede Personligheder, Bielke, Dahlberg,
Faltenberg, Kristosser Ghlleustierna, Hjærne, Piper, Wallenstedt,
Wrede og især as Johan Gabriel Steenbock. Under Rigsdagen
1697 hørtes blandt alle fire Stænder samme Tænkemaade, samme
Ønske Svenskere og Danske arbejdede i Foreniiig derpaii og
stundom paa en ganske eiendommelig Maade. Man bestakDiiben,
der skulde vinde Kongeii; Juliana Schierberg, der skulde vinde
Priudsesse Hedvig Sofia; og en Huus-jomfru, der skulde vinde
Wallenstedt. Fra Danmark skaffedes et Portrcet af Prindsessen,
og da dette ikke var smukt nok, overgaves det til Ehrenstrahl for
at forskjmines3 og flere svenske Herrer og Damer lovede at skaffe
Kongen det for Øine og i det Hele at gjøre alt Muligt for at
sætte Plaiieti igjennem. Endog Kammertjenerne paatog sig ved
Alf- og Paaklædningeu at forsøge at opflamme Kongens i denne
Henseende usædvanlig kolde Temperament, og det synes, at Urban
Hjirrne endog undertiden har havt Lyst til i samme Hensigt at an-
vende ogsaa de Midler, som Lægeknnsten kunde byde over. Rig-
tignok modarbeidede det holsteenske Parti den hele Plan med
megen Heftighed, men Ingen af dem havde nogen særdeles Ind-
flydelse.
Hvad der ganske tilintetgjorde ikke blot dette, men alle For-
slngene, var Kongeus overordentlige Kulde, ja ligefre11i Modvillie
mod Ægteskab overhovedet. Naar Enkedronningen eller nogen
Anden trængte altfor stærkt paa, saae man stundom Fortrkedeligs-
hed, stundom Uvillie, stundom en virkelig Ængstelse hos ham, der
gav Anledning til Mistanke af forskjellig Art. »Jeg vil ikke gifte
mig, jeg er for ung til at gifte 1nig,« sagde haii ofte. En Aften
ved Aftlaeduingen talede Kammertjeneren meget om den danskeIow
bindelse. Hidsig og med et strængt Blik spurgte Karl: »poem
har lokket dig til at tale paa denne Maade?« Kannnertjeueren
blegnede og tav, Karl sagde endmere opbragt: »Hvis du ikke svarer,
hngger jeg Hovedet af dig.« Stancmende og forskrækket opgav nu
Tjeneren, at den danske Gesaudt Juel havde talt med ham. Karl
tav men gav strax Manden Afsked af hans Tjeneste; dog tog han
ham nogle Dage efter til Naade igjen. Eil anden Gang talede
han selv med Froketi Lewenhaupt og just om disse Giftermaals-
plauer. Med alvorlige Ord anbefalede huii den danske Priudsesse,
Kongen indrommede Et og Andet, gik tilsidst hen til Vinduet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
