Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
maatte ile til for at afværge Faren. — En Dag fremviste Her-
tngen en Sabel, hvormed han sagde, at han i eet Hiig havde
slaaet Hovedet af en Kald. Dette pirrede Kongens Nysgjerrighed
og Vaabenlyst. Han lod flere Dage i Rad hente Geder, Faar og Kalve
til Slottet, hvor han og Hertugen saa morede sig medat søge at
halshugge dem med et eneste Hag, hvorpaa Hovederne blev kastede
ud igjennem Slotsvinduerne til Forundring for de Forbigaaende-.
Det siges endogsaa, at slige Øvelser foretoges iKongens eget
Værelse, og at dettes Gnlv og Vægge derfor vare besudlede og
bestienkte med Blod. Nogle Dajze efter rejste Hosfet til Kungsor,
der blev der opkjobt en Flok Bonderheste, paa hvis Halse samme
Slags Vaabenovelser og Krafthug anstilledes.
Nogle Maaneder efter var det, at Karls ene Modstander,
Esar Peter, med egen Haand halshuggede, som man siger, over
8i) oprorske Strelitzer. Hans anden Modstander, Avgnst, tillod
sig ogsaa nndertideu, deels af daarligt Lune, deels for at prale
med siit Armsthrke, at hugge Hovedet af en Hest. Saadaii var
den saakaldte gode gamle Tid!
Under den ovenfor beskrevne voldsomme Vildhedsrnns kunde
man næsten aldrig formaa den sextenaarige Konge til nogen al-
vorlig Stssselsættelse med SJiegeringssagerne. Det heendte endog,
at han i vildt Overmod jog de Embedsmaend paa Doreti, som
indsandt sig i denne Hensigt.
Almeenyeden troede, at Hertugen fik Kongen forledet til disse
kaade og dadelvcerdige Beskjæftigelser i den Hensigt at gjøre ham
hadet og foragtet og om muligt at foranledige en eller anden
Ulykke, der kunde koste Karl Livet og berede Hertugen Vej til
Thronen« Maii paastod ogsaa, at han ved letsindige Kvinder søgte
at lokke Karl til Udsvævelser, hvilket dog mislykkedes Desto
lettere var Karl at lokke iLivsfarer. Engang red de forbi en dyb
Grav. Hertugen ansaae det for umuligt, at Nogeii i et eneste
Spring skulde kunne sætte derover, Karl var strax rede og rykkede
Hesteii bagleends for at komme i fuld Fart. At raade ham der-
fra var forgjæves, men en Page, maaskee Klinkowstrøn1, holdt ham
tilbage og bad om at maatte prøve det forst. Det blev tilladt,
Hesteii knustes og dode, og Pageii brækkede sin Arm, men havde
dog den Glæde at have reddet sin Konge. —- Eti anden Gang,
det var nede ved Karlshainti, vilde Hertngen lokke Karl til at ride
over en hoj, men heldende Brædestabel. Hans Wachtmeister, der
var tilstede, vendte sig i Vrede til Hertngeit og sagde: »Lad være
med sligtl Man seer nok Hensigtetiz men vi have ingen Konge
til at knække Halseit for Deres Skyld?« Hertngen blev hidsig,
og Kaarderne vare snart komne frem, hvis ikke Kongen havde lagt
sig imellem, idet han sagde til Waehtmeister: »Tys, tys, kjære
Hans! Jeg skal ikke ride derop, giv dig tilfreds, Gamlel« En
anden Gang vare Kongen, Hertngeti og samme Wachtmeister ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
