Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Sokrigen mod Danmark.
Efterat Kongen under en hurtig Rejse gjennem de vestlige og
sydlige Provindser havde beseet de dervcerende Forsvarsanstalter,
kom han ned til den store Flaade. Med denne, der udgjorde 43
Orlogsskibe, foretog han et lille Krydstog paa Østersoe11 men sendte
den derpaa ind i Øresnnd. Den danske Flaade, der var noget
overlegen, idet den nemlig havde en Styrke af 45 Skibe, laa ved
Helsingor. Men nu nærmede sig fra Kattegattet en forenet engelsk
og hollandsk Styrke paa 30 Skibe for i Forening med den svenske
Konge at tvinge Danmark til Fred. Ved Synet af denne uvel-
komne Gjæst gik den danske Flaade tilbage og lagde sig mellem
Saltholm og Amager i Drogden, det bedste og hyppigst benyttede
Sejllob mellem Østersøeti og den nordlige Deel af Sin-idet Hen-
sigten var paa denne Maade at hindre enhver Foreniiig mellem
Svenskernes og Somagternes Flaaden Karl vilde strax angribe
Fjendem men Amiralerne fraraadede det i Betragtning af dennes
fordeelagtigere Stilling og storre Styrke. Sejladsen var ogsaa
vanskelig, da de Danske havde borttaget alle Søn1ærkeriie. Da
blev der sagt, at der gaves et andet Sejllob langsnied deri skaanske
Kyst, nemlig den saakaldte Flintrende, der imidlertid sjelden be-
nyttedes af større Skibe, da den var snever og farlig. Hans
Wachtmeister fraraadede det vedholdende men forgjæves. Man
styrede ind i det smalle Farvand. Nogle af de større Fartejer
maatte vel meer eller mindre beskadigede vende om, men de andre
kom lykkelig igjennem og forenede sig den 7de Juli med den hol-
landsk-engelske Flaade. Ved Synet heraf drog den danske Flaade
sig tilbage til Kjøbenhavns Rhed. De Forenede fulgte efter og
begyndte at beskyde deres Modstander. Deti danske Flaade havde
lagt sig foran Kastellet men i en saa slet Stilling, at den var
udsat for Svenskernes Kugler men hindrede Kastellet i at svare.
Hvis ikke en dansk Amiral Stiicken i Hast havde udrustet nogle
store Kanonpramme og ved disse og de danske Matrosees Mod
afholdt de Allieredes Anfald, var det maaskee lykkedes disse at
ivcerksaette deres Hensigt at opbrcende hele den danske Flaade. Nu
kunde der ikke ndrettes Synderligt paa nogen af Sideriie. Karl
sendte en som Matros forklcedtOfsiceer ind i Byen for at under-
soge de dervaerende Forsvarsanstalter. Denne kom tilbage og paa-
stod, at der ved et Angreb fra Sosiden vanskelig lod sig udrette
Noget. Hollatid og England vilde heller ikke ved Erobringen af
Kjøbenhavn give Sverig en altfor stor Overmagt, og det forst-
ncevnte Lands Flaade skal ikke have losnet et eneste Skud mod
den danske Hovedstad.
At fortsætte Angrebet mod Kjøbenhavn fra Sosiden var altsaa
unyttigt. Men allerede i Forvejen var der blevet talt om en
Landgang i Sjælland. Flere og især Holloenderne havde dog fra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
