Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Byportene og kunde være bleven opsnapvet, hvis man havde vovet
Forsoget· J Mad og Drikke beholdt man den sædvanlige Sim-
pelhed. Der vises endnu der i Egnen en Kilde, hvor Kongeir selv
efter Sagnet hver Dag hentede eller lod hente sit Drikkeva11d. Et
paa Stedet oprejst Mindesmcerke tolker Erindringen om denne
Tid og om den Beundring, de Danske følte for deres nnge helte-
modige Besejrer.
Men i dennes Hoved fodtes der Tanker om nye og endnu
større Bedrifter. For hans Øine laa Danmarks Hovedstad, for
hans Sjæl Erindringen om Bedstefaderens frugteslose Belejring
deraf og for hans LErgjerrighed den store Fristelse at fuldføre, hvad
sejrrige Forgjængere forgjæves havde forsøgt. Der foretoges vi1«-
kelig Forberedelser til en saadan Stordaad. Stuart udkastede
Planen« J Skaane Udrustedes flere Tropper og grovere Artilleri,
og deri svenske Lej»r flyttedes til Runsta (Rungsted?) kun halvanden
Miil fra Kjøbenhavn Der ankom en Depictation fra denne Stad
og bad om Skaansel for Kirker og Skolen Karl skal have sva-
ret: »Jeg har isinde at opfore mig mod Eders By, som J op-
fore Jer mod 1nig«« Indvaanerne blev vel urolige men beroligedes
noget ved Mindet om den forrige Belejri11g. Borgerska«bet, Jcegere
og omboende Bonder bevæbnedes, ligeledes Studenterne i et Antal
af tolvhnndrede. Fredrik den Fjerde lod ogsaa beljendtgjore, at
alle Vornede, som frivillig traadte i Krigstjeneste mod de Svenske,
skulde saa Frihed for sig selv og deres Børn. Dette Løfte kaldte
store Skarer under Vaaben. Ogsaa Hollaiid og England modsatte
sig ethvert Forsøg paa at erobre Kjøbenhavn Tilsidst kom der
Underretning om, at der var sluttet Fred mellem Holsteen og
Danmark, og Karl maatte afstaa fra sin store Plan. Meti Dage11
for Tilbagerejsen til Sverig gjorde ha11 en Ridetonr om Kjøben-
havn og betragtede dets Mure og Beliggenhed samt de Steder,
hvor Bedstefadereti var strandet, men hvor han selv havde haaltet
med større Fremgang at forny det dristige Angreb.
Freden i Travendal.
For Danmark gik Krige11 ligesaa uheldig i Hvlsteen som i
Sjælland. Mod Tonningen, Hertugdotrimets vigtigste Fæstning,
vendte Koiig Fredrik hele sin Styrke og begyndte at belejr·e den,
ja vovede endog en Storm men blev slaaet tilbage; Besætiii1tge11
forsvarede sig tappert under en i holsteensk Tjeneste indtraadt
Baner, en Slægtni11g af den svenske Helt. Flere Magter, der
havde været Garanter ved den sidste Fredsslntning mellem Dan-
mark og Holsteem optraadte ogsaa nn til sidstmevnte Lands For-
svar og sendte i dette Djemed hver nogle Trapper-. Disse vare
Sverig, Holland, Llineburg og Hannover, og deres Troppebidrag
beløb sig i det Hele til omtrent 20,000 Mand. Da en saadan
Styrke nærmede sig, maatte den danske Hcer ophæve Belejringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
