Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
cfemtende Hapilei.
Det forste Krigstog mod Rusland.
Ogsaa dette Parti inddele vi i flere Afsnit og begynde med
Ruslands fjendtlige Sindelag mod Sverig
Fra 1605 til 1613 blev Ruslaiid ved de saakaldte demetriske
Uroligheder splittet i mange Partier, som svækkede baade hverandre
og hele Riger Sverig og Pole11 benyttede sig af disse Omstæn-
digheder, pustede til Uenigheden og blandede sig i Striden; paa
denne Maade vandt Poleii Smolensk, Ezeriiikow og Severie11,
Sverig paa sin Side Kexholms Lehn og Jngermanland. Ved
Tabet af sidstneeviite Landskab blev Ruslaiid aldeles afspæiTet fra
Østersøen og fra al Mulighed til at drive nogen umiddelbar Handel
paa samme. Dette foltes haardt, især efter de Fremskridt i indre
Kultur, Folket gjorde under de forste romanowske Czarerg fredelige
Regeri11g. Den ene Gang efter deit anden havde Rusland ogsaa
sogt enten ved Kjob eller ved Krig at faa dette Jugermanland til-
bage, men Sverig modsatte sig altid heftig ethvert saadant For-
søg, da det indsaa, hvor farligt det var at lade en saa mcegtig
Nabo komme nd til Havet. Det var dette for begge Stateriie
yderst vigtige Punkt, som hele Tiden igjennem udgjorde den egent-
lige cherne og sande Aarsag til alle de imellem dem opstaaede
Tvistigheder og Krige-
Saaledes ogsaa denne Gang. Strax ved sin Regeringstil-
trædelse kastede Peter begjærlige Blikke paa de nævnte Lande, især
paa Ingermanland Ved at gjenvinde dette for Rusland-, dets
forrige Moderkand, vilde han oprette gamle til Sverig lidte Tab,
— afskaffe de tunge Byrder, som de svenske Toldsteder i Riga,
Narwa og Nyen lagde paa den russiske Handel, — berede denne
en fri og aabeii Bane til Østersoe11, — derved bringe sit Folk i
Berøring med Cvropas mere oplyste Stater, — og endelig skaffe
Plads til den Flaade, han havde isinde at bygge, og hvortil hans
Land gav i rigt Maal alle nødvendige Raastosfer· Det var
unægtelig et stort Maal, der foresvævede Czarens Tanker.
Melleni ham og dette Maal rejste sig dog en Hindring, der
ligeledes var stor. Sverigs Besiddelse af nævnte Kystlaiid var
nemlig bekræftet ved mange hojtidelig besvorne Traktater. Til at
bryde disse var der ikke blevet givet den mindste Anledning.
Tvertimod søgte baade Karl den Cllevte og i Begyndelsen ogsaa
Karl den Tolvte ved Gesandtskaber og rige Foræringer at holde
Czaren i godt Lune. Karl den Ellevte tillod ham at opkjobe i
Sverig de Kanoner, hcm sagde, han behøvede til Krigen mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
