Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Generaler ikke vilde tyde ham o. s. o. Det hjalp ikke. Czaren
henfaldt og besvor, nødte og truede, indtilDe Croi endelig maatte
give efter. Efter at der var blevet opsat en kort Jnstrnx for deri
nye Tvergeneral, steg Czareii med et Par as fine vigtigste Ynd-
linger tilhest og red Klokken tre om Morgenen fin Vej ad Rus-
land til, idet han lod sin Hcer i Stikken just i det afgjormde
Ojeblit. Som Grund til denne Nejfe foregav han, at det var
nødvendigt at faa en Samtale med Kong Avgnst saa snart som
muligt. Eti saadan fandt imidlertid itte Sted, og Mange have
troet og tro endnu, at det alene var Uro og Frygt, der jog den
rnssiste Selvherster bort."«7«)
Nu var De Croi tilbage sont den, der skulde anføre den rust-
siske Hasr og svare for dens Skjæbne, men Overbefalingsmaendene
viste ham strax Uviltie, ja endog Ulhdighed. Der Svensker11e, som
vi have fortalt, stillede sig i Slagorde11, kunde De Croi ikke tro,
at det, han saae for sig, var hele Heeren men kun dens Fortrav.
Han vilde derfor sende 15,()(-)(»t Mand ud for at holde dem borte
fra Forstaatdsningen og fole sig for; men de rnssiske Generaler
sagde nej. Da deri af Svenskerne tilbndne Strid altsaa ikke blev
modtagen, drog Karl sig, som foran er omtalt, noget tilba,3e.
Rnoferne troede da, at der ikke mere vilde blive Spørgsmaal om
Kamp dengang
Slaget ved Nartva
Men til deri bestemte Tid floj de to Raketter i Veiret, og
under Raabet » med Guds Hjælp« ilede den svenske Herr frem.
Dageit havde i Forveer været klar og Luften reen, mett just som
Tropperue satte sig i Bevægelse, kouc der trækkende bagefter dent
en tyk men isoleret Ski) med en saa stærkVi11d og en faa tcet
iil Saaledes fortæller General Allart, som ved deniie Lejlighed var i russisk
Tjeiiefte og nærværende paa Stedet, men blev tageii tit Fauge under
deti paafølgende Kamp. Hans Opgivelfer ere sædvanlig blevne fulgte af
Svenskerne. Hermed stemmer ogsaa en Beretning, sont vi have fundet i
Brokinds Archiv, og sont er skreveti as en Franskmand (Guiscard?s og
støttet paa De Crois egtie Ord, Sageit turde altsaa vel have siii Rig-
tighed, uagtet flere rnetfiske Historieskrivere have villet skjule denne Plet
paa den store Czars Minde. De fortie nemlig det nylig beskreviie nat-
lige Optrin og sige, at Czaren ikke kunde forestille sig, at Karl skulde
naa Narva saa snart; — oxz at Czaren derfor red bort for at skynde paa
en anden Troppeasdeliiig men selv vilde komme tilbage, inden Karl kunde
indfinde fig. Fremstillingerne fra denne Side indeholde ogsaa flere Mod-
sigelser-. Nogle mene, at Czaren rejste den 18de, Andre den 17de, atter
Andre den lode November. Nogle og blandt dem Czareit selv paastaa,
at han rejste bort for at tale med Kotig Avgnst. Setiere have andre
Historieskrivere paa den russiske Side forladt denne Anskuelse og paa-
staaet, at det skete for at fremskhnde 20,00t) ved Pleskolo lejrede Rusferes
Ankomst. Det Hele er et Sidestykke til nogle Svensteres Bestræbelser
for at forfvare Karl Gustavs Angreb paa Danmark i Ylvgust 1658.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
