Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Man saae der Svea Cilaedestenipel med alleslags Sindbilleder og
Jndskrifter t. Ex. et herligt Frugttree: det var Svea Rige; derimod
kom to Fugle, deii hvide polfke og den sorte russiskeOrn; de vilde
tage Træets Frugter, men ved Stammen hvilede en Løve, der greb
den sorte Ørn med saadan Kraft, at mange cher gik løs, og den
hvide forfærdet flygtede. Paa et andet Maleri saaes en Love, der
aabnede en Rottefcelle, hvoraf store Flokke Muus lob ud, medens ·
Leven sal de: jte nuntjate Petko (Gaaer og siger Petrus, hvad J
have seetz J Marts Maaned arrangerede Stenbock en anden
Morskab. Han lod sine Dalkarle opfore en stor Fcestning med
indevcerende Kastel og Plads for en By, altsammen af Snee og
efter Kunstens Regler. Feestningen kaldtes Slappstad, og dens
38(,) Mand stod under AxelSparre, Kastellet, der kaldtes Bullers-
borg, under Oberstlosmant Roos og de Angribende under Magnns
Stenbock· Man gjennemgik i Korthed alle ved en sædvanlig Be-
lejring fort-faldende Bevægelser. Tilsidst blev Slappstad tagen
ved Storm og Bnllersborg ved Kapitulation, hvorpaa Stenbock
gav et prægtigt Middagsmaaltid i en stor af Granriis opfort
Bygning Hensigten med alt dette var ikke blot at more Kongen
men ogsaa at vise hatn det Farlige i altfor dristige Foretagender
og tillige henlede hans .Lspmærksotiil)ed paa et vel ordnet Infante-
ries Vigtighed og Værd.
Sin meste Tid anvendte Karl ikke til Arbeide med Regeritigs-
anliggenderne, thi derfor viste han dengang ringe Tilboj»eligl»ied,
men til krigeriske Planer og Sysselseettelser. Næsten hver Dag
red han omkring og besøgte Soldaternes Kvarterer, selv de fjerneste.
Nogle paastaa, at ha11 derved med faderlig Opmærksomhed vaagede
over Ordenens Opretholdelse og Soldaternes Pleie. Efter
Andre synes hent ved disse Besøg især at have sysselsat sig
med Monsiringer» Det sees ogsaa, at de Tropper, der ikke blev
indkvarterede i Byerne, have lidt meget paa Grund af daarlige
Kvarterer og Mangel paa Proviant, Fourage, Braende og Hospi-
taler, og det i en Vinter-, hvis Kulde gjennemtrængte alle Vægge,
og hvis Sneedriver spærrede alle Veje. Mange døde af Kulde,
Andre af Salt, og snart udbredte der sig heftige og smitsomme
Sygdomme. Karl befalede at afhjcelpe Mislighederne men med
ringe Virkning. Farsoteii bortrykkede hans Sslcegtning Psaltsgrev
Adolf Johan fra hatis Side og Tjenerskabet næsten i hans egne
Værelser. Blandt Tropperne hærjede den voldsomt. Af Dal-
karlene døde 270, af Vestmanlcendingerne 400, og ved Foraarets
Kotnme var ikke Halvdelen, Nogle sige kun en Trediedeel, af
Hæren istand til at gjore Tjeneste.
Den største Skyld herfor gav man Anders Lagererona, hvem
Kongen havde anbetroet Herrens Pleje. Han ndskrev ogsaa tryk-
kende Kontributioner af Heste, Vogne, Sko, Ho, Kreaturer, Korn,
Brød o. s.v., der altsanxmen toges med Magt, naar det ikke blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
