Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Øvelser brød Hæren op paa Kongens Fødselsdag d. e. den 17de
Juni 1701 og gik sydpaa over Wolmar og Wenden mod Riga.
Undervejs fendtes der en Afdeling paa Veseti til Kockenhnfen for
muligviis at narre Sachferne ad den Kant til. Den svenske
Hovedhtrr fortsatte fin Marsch til Riga, hvor Kongen ankom den
7de Juli.
At Karl havde isinde at gaa over Diina mellem Riga og
Kockenhusen, havde Sachseriie længe anet og derfor befcestet ad-
skillige Punkter, især dem, der laa ligeoverfor Riga. Ved Rygte-i
om den svenske Hærs Nærmelse havde ogsaa hele den fjendtlige
Styrke samlet sig ligeoverfor den nævnte Stad. Da Avgnst var
styrtet med Hesteii og havde brukket sin ene Arm, kunde han ikke
selv føre Besalingen. Den overgaves i hans Sted til Steinait
og Under ham til Patkull samt Hertngen as Knrland. Hære11
bestod af 10,000 Sachsere og 19,00() Matid rnsfiske Hjælpe-
tropper. Desuden ventedes næsten daglig nhe og betydelige For-
stærkninger fra begge Sider. Men inden disse ankom, nærmede
Karl sig den nordre Diinabred, beredt til at vove Overgangen.
Vildledt af Kongens skromtede Bevægelse mod Kockenhnsen, var
Steinan med nogle Tropper gaaet i denne Retning. Befalingen
ved Riga førtes altsaa af Patkull og den kurlandfke Hertug.
Disse stolede paa deres overlegne Antal, deres fordeelagtige
Stilling, deres opkastede Skandser og Sachsernes Tapperhed.
Hertugeii meente endog, at om der saa var 300,000 Svenskere,
vilde de dog ikke kunne trænge frem over Flodeti. Begge Fest-
herreiie vilde derfor ikke føre deres Tropper ned til Flodbredden
og der hindre Landgangen men stillede sig tvertimod et Stykke
høiere oppe, just for at nogle tusinde Svenskere skulde kunne
komme rigtig i Land, hvorpaa man vilde falde over dem med
hele fin Styrke og knuse dem. Maii haabede ogsaa med det
Samme at tage Karl selv til Fange, thi maii formodede, at han
med ,sin sædvanlige Dristigl)ed vilde følge med en af de første
Baade.
Dahlberg havde allerede længe været underrettet om Kongens
Hensigt og havde derfor under Rigas Kanoner samlet en Mængde
Sknder og Fartojer. Desuden havde han ladet gjøre en særegen
Slxigs Pramme, faa store, at de kunde bære baade Kanoner og
Rykkere, og som desuden paa Forsideu havde høie og tykke Fald-
luge1« eller Lemme omtrent som dem, der bruges paa Færger.
Disse skulde under Sejladsett være optrukne og tjene til Be-
skyttelfe for det bagved staaende Mandskab, men ved Ankomsten
slaaes ned for at lette Landgangen· Alt var saagodtsoiii færdigt,
da Kongen ankom til Riga. ,
Karl havde med sig 14,000 efter Andre 20,000 Mand,
Strømmen var bred og strid, og paa dens anden Side laa om
end noget spredt 29,000 Fjender, forsynede med Kanoner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
