Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106·
at forkjæle sig ved nnodveudig Bekvemmelighed«. Haii besluttede
derfor endnu, det var i Oktober og November, at bo i Telt’i«).
Det var Bedstefaderens, den krigeriske Karl Gustafs, som hati
i den Hensigt havde taget med sig og nu benyttede. Det blev
fodret med Halm, og naar Kulden undertiden var for stærk, lod
Karl bære gloende Kanonkugler derind for at skaffe nogen Varme-
De Timer af Dage11, der tilbragtes der, vare imidlertid ikke
mange. Til Regeringsanliggender, hvortil Karl ogsaa nu viste
ringe Lyst, anvendtes nemlig blot en Time om Dageli og fred-
vanligviis i Pipers Leilighed. Det meste af den øvrige Tid sad
Karl i Sadlen og red fra det ene Standkvarteer til det andet og
altid i Fiirfpri11g. Saastiart en Hest blev træt, tog han altid
de11 første deri bedste, ha11 kunde overkonnne, og fortsatte Touren.
Selskabet bestod foruden af Klinkotvstrom af en Gardekaptaj1i og
to Drabanter. Jo værre det regnede og stormede, desto sikkrere
var det at finde Kongen i Sadlen, thi derved vilde han lære
Mandfkabet, at en rigtig Soldat burde trodse Veir og Vind. Da
hait engang red over en Bro, blev Hesten balstyrig og styrtede
med Kongen ned i Vandet. Karl, der øieblikkelig var bleven
hjulpeu op men var gjennemblodt, kastede sig paa Heften igjen og
red endnu omkring i fem Timer uden at stifte Klæder; dette
foregik i Slutningen af Oktober. Legene vare som sædvanlig
krigeriske» E11 Dag f. Ex. skulde som under en Belejririg Her-
tugen af Holsteens Værelse forsvares af ham og Oberst Dahldor«ff
men angribes af Kongcsn og Arvid Horn. Da Karl vilde treenge
ind igjennem et Vindue, mødte Dahldorff ham men blev dygtig
forbraendt af Kongens Haandgrauat. Endskjont ærgerlig, vilde
han dog ikke kaste fin Granat paa Majestceten men slyngede den
i Stedet lige i Ansigtet paa Arvid Hor11. Denne blev opbragt,
og Haandgemcenget mellem de to Herrer blev saa alvorligt, at
Kongen og Hertugen maatte skille dem ad. Karl morede sig iøv-
rigt undertiden med at høre Komedier oplæse og med at tage
Deel i en Hob lystige Eventyr. Jscer fandt han Fornøielse i at
gaa omkring om Dkaettertie og slaa Nuderne ind hos Hertugen af
Holsteen og de Generaler, ha11 syntes om, og siden lee over, at
de maatte ligge og fryse i den kolde Vinterluft. Der blev derfor
engang indgivet til ham en spøgende Ansogning, hvori man for-
langte, at han med det Første skulde anscette en kongelig Glar-
mester ved Hovedkvarsteret. J Almindelighed mærkede man dog,
at den nu nittenaarige Konge ikke lod Hertugen forlede sig til
saadanne mærkværdige Optojer som dem, der tre Aar før havde
vakt en saa nbehagelig Opsigt i Stockholm·
Meii itnder disse Lege og Krigslege længtes Karl efter deu
egentlige Krig. Han besluttede at gjøre et Judfald i Lithauett
al-) Siden hen flyttede han til Byen Goldingeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
