Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Avgust blev den første og vigtigste Gjenstand for denne
Tænkemaade. Aarsageti til, at det just blev ham, turde ligge i
følgende Omstændigheder.
Den Letsindighed, den Forfængelighed og Troløshed, der
fandtes hos Avgust i ualmindelig hoj Grad, kunde ikke Andet end
vække Afskt) hos Karl, som i Eet og Alt var en Mand af ganske
modsat Slags. De andre Fjenders dadelvaerdige Opførsel havde
ogsaa et Skin af Undskyldning nemlig i Nødvendigheden for Dan-
mark at kue Holsteen og for Rusland at erhverve sig en Havtt
ved Østersøeti. Avgust havde ikke noget Slags Grund. Desto
modbydeligere var den Trædsklyed, hvormed han bedrog sin Nabo
og Slægtning. J sine Breve til Kong Ludvig yttrede den dybt
saarede Karl, at denne Avgusts Opførsel var »saa skammelig og
nedrig, at den maatte paadrage ham Guds Hævn og alle Ret-
sindiges Afsky.« Dette var rimeligviis de første Aarsager til
Karls uforsonlige Brede. Den voxte Aar for Aar ved Avgusts
Lumpenhed og hans ligesaa letsindige som samvittighedslose Op-
førsel; hvorom Mere siden.
Mange og især Fjenderne have ogsaa paastaaet, at Karls
Standhaftighed i denne Beslutning deels kom af en egensindig
Stolthed aldrig at afstaa fra, hvad han engang havde begyndt,
deels ogsaa af Lyst til Krig og for saa lcenge som muligt at have
Anledning til dens Fortsættelse.
Disse Bevæggrunde ville vi lade staa ved deres Værd og
skulle nu blot omtale den Maade, hvorpaa den omtalte Beslnt-
nliig fremtraadte og indvirkede paa Begivenhedernes Løb.
Første Gang noget Saadant blev nævnet var Foraaret 1700.
Svenske Raadsherrer henkastede da en saadan løs Tanke for der-
ved at skaffe sig Frankrig til Bundsforvandt, da man troede, at
dette ønskede at gjøre Prindsen af Conti til Konge iPolen istedet-
for Avgnst. Men Frankrig laante ikke Øre til Forslaget, rimelig-
viis var det ikke Raadets Alvor dermed. Hvad Andeel Karl
havde heri, og hvilke Tanker han morede derom er ubekjendt.
Maaskee var dog dette Ord Spireii til hans og Svcrigs Fremtid.
Det første Tegn til en saadan Mening hos Karl viste sig i
Efteraaret 1700, nemlig da han endnu i Sverig undveg, snoede
sig fra eller afviste de Forslag til Fred med Avgust, som deels
fremmede Magters Gesandter deels svenske Herrer vilde fremsætte.
Dette Optrin er allerede skildret’1«).
Det andet Tegn var, da Karl efter i Oktober 1700 at være
kommen til Pernau, iBegyndelsen hellere vilde vende sig mod
Avgust end ile det betræ11gte Narwa til Hjælp’i»l).
P) See Side 72 og 73.
Tie’V«) See Side 74·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
